EnUtopistsHistorie

155

Vi prøver et andet Sted! Men jeg gav op. Mange Aar efter skete der imidlertid dette at Forfatteren Emanuel Goldstein en Aften hjemme hos mig fandt Manuskriptet henne i min Reol og gav sig til at læse en Akt op med den Virkning at vi alle lo mægtigt. Saa tænkte jeg at noget godt maatte der være ved det; jeg skrev Stykket igennem en Gang til, kaldte det: Collegium poli- ticum , og fandt paa at sende det til Olaf Poulsen. Hos ham slog det vældigt an; for jeg er den Dag i Dag overbevist om at han ikke spillede Komedie for mig. Jeg besøgte ham et Par Gange paa hans Paaklædningsværelse i det Kongelige Teater oppe under T aget; han tog mig om Hal­ sen og sagde at der var ikke skrevet noget mor­ sommere siden Gustav Esmans T id ; tilsidst spurgte han hvor jeg vilde have det spillet. Ja, jeg havde da aldrig vovet at tænke paa det kongelige Teater. — Nej, sagde Olaf Poulsen; det er ogsaa en slem gammel Kasse. Se deroppe (han pegede paa en Hylde over Spejlet), der ligger en Komedie om Thorvaldsen som jeg skal spille i, og Thor- valdsen han var sgunte morsom! Med denne Protektion fik jeg Collegium poli- ticum antaget hos Direktør Dorph Petersen paa Folketeatret; men han gik af kort efter, og den nye Direktion fandt ikke Komedien tilstrækkelig »litterær«. Gud fri mig, det var netop det den