EnUtopistsHistorie

166

over og vælte den. Paa den store Revolutions Tid hed Pæleormene: Hof, Adel og Gejstlighed; nu er Navnene andre, men Virksomheden er den samme selvomvæltende! Naar de en Gang pilles ud af Hullet og vi samles om deres Smuld, vil ingen være klar over hvad det egentlig var de borede løs efter, men Virkningen er synlig i den gamle Stolpe, den er faldefærdig. Og da vil selv de gode Borgere opdage at »til det som er ved at falde skal man tilmed støde.«------- Eftersom kun faa Mennesker har en af dem selv samlet og oparbejdet Livsanskuelse, regner jeg min for en Sjældenhed og fremsætter den til Slut her. Vi tænker i Modsætninger. Vi kan kun fore­ stille os Noget gennem Forestillingen om Intet, Begyndelse gennem Ophør, Uendelighed gennem Endelighed; det Smaa forudsætter det Store, Varme Kulde, Godt Ondt, Højre Venstre, Lyst Ulyst — »hele Verden er Ja og Nej«. En Farve kan ikke tænkes uden andre Farver, en Tone betinges af en Tonerække, en Tanke af en Tanke­ række; et Tal er utænkeligt uden to eller mange. Alt er relativt, ogsaa Sandheden, det vil sige alt er Sammenhæng , ingen Ting er sig selv alene. Selvets Egeneksistens er tvivlsom, men den hører til det man er nødt til at forudsætte. Livet er Mystik. Hvorfra? Hvorhen? Hvorfor? Vi tænker endvidere i Dimensioner fra Punkt