EnUtopistsHistorie

15 dem, bed Rinaldo dem ih je l; jeg nævner denne Hund for det smukke N avn s S k y ld , han v a r op­ kaldt efter en Italiener, Band itten R inaldo R inal- dini. B aade han og Hunden er nu glemte. Og saa Stranden, Fjorden , eller bare Dammen hvor mine Skibe sejlede til fremmede Lande, og det største Skib hed »Trods V ind og Vejr«. Og Grøften der Fo raar og E fte ra a r v a r som en rivende Flod langs hvilken man kunde foretage Opdagel­ sesrejser helt ind paa andre Folks Jo rd e r. N aar jeg tænker paa den Opdragelse jeg fik her synes Bybørnenes mig fattig . S elv min senere Un iversi­ tets Undervisning v a r langt ringere. Der v a r desuden Landsbyskolen . Nu vil man vel sige at den vist v a r svæ rt gamm eldags; men for mig staar den snarere som forud for det mo­ derne. V i gik Piger og Drenge sammen, kun sad vi hver for sig, ligesom K vind er og Mænd gjorde det i Landsbykirken . Den gamle Skolelærer Tscher- ning , der tillige v a r K irkesanger, lærte de mindste at regne med Smaasten som de m aatte sam le op ude paa Vejen , og de større holdt han i A ve med et Spanskrør. Om Sommeren mødte vi allesammen barbenede. Undervisningen interesserede m ig ; jeg har ikke glemt det Ind tryk det gjorde paa mig da jeg første Gang saa et lille K o rt over En gland ; jeg kan kende netop det K o rt hvis jeg ser det igen efter saa mange Aars Forløb. Der v a r Religi­ onstimer; men saa fik vi jo lært lidt om Jødernes