EnUtopistsHistorie

17 tilrejsende P asto r Birkedal , den Gang F yn s be­ rømteste Præ st. Han havde sagt at vi kunde magelig h a ’ staaet os i 64, hvis vi ikke havde været saa ugudelige. — Men, føjede Anders til, det er nu ligegodt noget Sludder; for Vorherre k a ’ nok hjælpe, men han k a ’ sgudde hjælpe naar Tyskerne er saa m ann e! Ræsonnementet slog mig. S aa jæ vn t har jeg ofte hørt Fo lk paa Landet tænke, helt udenom Prækestol og Missionshus. T il en Begravelse brug­ tes endnu den gamle Vend ing: Værsgo aa gaa op i Storstuen, kaske det k u ’ more Dem aa se L ig e t! Ved et B ryllup laa Bruden i Sengen, formedelst de Omstændigheder hun v a r i, og der stillede Præsten sig op og viede hende, uden at nogen tog Fo rar­ gelse a f det. Senere spiste v i ; og vi v a r allesammen inde og sige den nygifte Kone T ak for Mad og F arvel. K o rt efter v a r der Barselgilde. Mange A ar senere gjorde jeg Bekend tskab med en gammel Kone i V a rto v . Hun betroede mig at naar hun bad Fad ervo r, strøg hun a lt id : Og forlad os vor S k yld , som vi og forlade vore Skyldnere. Hvorfor, spurgte je g ? J o , for der v a r nogen hun ikke kunde lide og ikke tilgive, og saa syn tes hun at det v a r bedst helt at stryge det. Je g beundrede hendes naive Æ rlighed. Der er K irke i ethvert Menneskes B r y s t ; og en lille K irke v a r der ogsaa i m it Barnehjæ rte. H vor gav det Genklang inde i det naar vi en Som- En Utopists Historie. 2