EnUtopistsHistorie

21 Hare og et Menneske. Og højt oppe skræmmes de vel a f Spidsborgerne, som er vokset fast om­ kring den frugtbare Mødding. Himmelrummet forstaar ikke Jo rd sko rp en . En tam Hane har ondt ved at forstaa en Turiststo rk fra Nilens Bredder. Men Naturen er Gudskelov rig paa Modsæt­ ninger, paa F ilistre og U topister, og den har B rug for dem alle. V i gør os saa megen Umage for at komme Modsætningerne til L ivs, vi vil unifor­ mere Menneskene, forvandle en Trækfugl til en Standfugl — hvorfor, h vo rfo r? Værdien ligger jo dog i Forskellen, i det brogede, i at to B lade aldrig er ens og to Mennesker heller ikke. Det er nok at der er en Lighed mellem alt Levende, denne: Nu nærm er sig T iden da jeg skal væk, jeg hører V interens Stemm e; thi ogsaa jeg er kun her paa Træk og haver andetsteds hjemme. Vi skal dø alle. Og alt levende er Brødre. Hurra, de Døde rider r a s k ! Men der vil altid være Men­ nesker som kryber under Dynen naar den vilde Ja g t , de Gales Tog, Gudernes R id t suser forbi højt over deres Hoveder. Min bedste Lærdom fik jeg fra Moder Jo r d ; hun satte sit Præg i mig. Saa b lev jeg sendt til Latinskolen i Odense. Det v a r Naturen der slap mig, og Kulturen der tog mig i Nakken .