EnUtopistsHistorie

23

noget andet at Odense har set ud over H ave t i længst forsvundne T id e r; men et ældgammelt G ad en avn : Ved Gravene, er bleven b ru talt slettet. A t man rev det middelalderlige »Galehus« ned som laa Ved Gravene, v a r naturligvis rig tig t; der oppe bag Muren stod i mange A ar en Sindssyg og spillede V iolin, og naar vi Drenge strøg Kasketten nede paa Gaden, hilste han nedladende igen. V i glædede hinanden ved den lille taabelige Hilsen. Som Galehuset forsvandt ogsaa den gamle L a tin ­ skole; den laa mellem K lingenberg og Sank t Knuds K irke og lignede en toetages F attig gaard . Der havde min F a r og min F a rfa r siddet paa Pogebænken. Den Latinskole jeg kom i er nu Posthu s; og den sidste Latinskole er et Palads imod den første. V ist forbedrer Verden sig. Det er mig umuligt at sige stort andet end godt om min Latinskole. Den gamle Rek to r Hen- richsen — »Messer«, alle Lærerne havde Øge­ navne, hans v a r en Forvanskn ing a f Mester — regerede gammeldags stren g t; de Lussinger han uddelte v a r haarde og faldt ofte paa de forkerte S ted er; jeg ved ikke at nogen tog Skade a f dem, men de gjorde os selvfølgelig til Tilhængere a f P ryglestraffens A fskaffelse. Undervisningen v a r gennemgaaende god, delvis ypperlig. D aarligst va r vistnok Sprogundervisningen; naar man gik ud a f Skolen, kunde man hverken sige Goddag eller Farvel paa noget levende eller dødt Sprog.