EnUtopistsHistorie

29

vor Retspleje. K irken og Staten har ogsaa altid været daarlige Dommere. Gamle Messer døde, og P . Petersen b lev R ek to r. Ved Begravelsen sang Operasanger Christoffersen et F arvel i Sank t Knuds K irk e , og det v a r mig som en A ab enb a rin g ; jeg havde aldrig hørt noget saa smukt. Den nye R ek to r fandt Latinskolen i Forfald, og det havde jeg længe haft paa Følelsen at den v a r, skønt jeg skyld te den meget. Da jeg v a r gaaet over i Realklasserne, slap jeg ud to A ar før oprindelig bestem t; jeg tror nok at min F a ­ ster havde drømt om at enten jeg eller en a f mine fire Brødre skulde blive Præst i Nørre B ro b y , i hvis Præstegaard hun v a r født i 18 0 1, og hvor en a f os ogsaa v a r udset til Degn. Det gik helt anderledes. Je g havde faaet L y s t til at komme til K jøbenhavn , til at blive Skibstøm rer. Det sidste va r det fornuftigste. En Morgen blev jeg fulgt paa Banegaarden i Odense. Toget holdt ved alle Mel­ lemstationer; vi kom over Bæ ltet i en lille H ju l­ damper, holdt igen ved alle Stationer, og henimod Aften ankom jeg til K jøbenhavn s B anegaard , som nylig v a r bygget udenfor Voldene, da den gamle Banegaard for Ruten til Roskilde blev revet ned. J e g v a r nu i Færd med at blive Hoved­ stadsmenneske.