EnUtopistsHistorie

32

tre Sangerinde Pavilloner, og de optrædende Damer gik med Tallerkenen . Længst holdt »K i­ sten« sig ; jeg nød som ung den Æ re at sidde ved D irektørens Bord , men iøvrigt mener jeg at Vise- digteren Rantzau ikke ragede op over sin Sam tid. Det gjorde derimod E rik Bøgh , en a f de faa der har mestret at sk rive en R e v y hvor Satiren ikke v a r tandløs. I T ivo lis Koncertsal, det inderste lille Rum a f den nuværende G lassal, stod Gamle Lumbye og dirigerede, spillede med paa sin Violin og nikkede ned til Bekendte i Salen . Det v a r hyggelig t. En B y s Originaler præger den omtrent som Reklam eskilte. Je g tænker ikke paa Gadens Ori­ ginaler, skønt de naturligvis hører med i B illedet ; Peter Runde T aarn v a r den Gang død og afløst a f F lø jte K a rl, som b lev malet a f Carl B loch, Puste Møller, en havareret Skuespiller, Scheibe- lein og Pudse Peter. Interessantere er de sær­ prægede Mennesker i et højere P lan . En Gang for mange A ar siden sad jeg nede i »Grøften« i Tivoli og talte med Ole Gottfred, en over hele B yen kendt Reporter, forlængst glemt under en Minde­ sten ; da v a r lige en a f K jøbenhavn s løjerlige Skikkelser gaaet bort, vistnok Frederik den S y ­ vendes Søn, ham med de mange Medaljer paa B ry ste t, og Ole sagde: — J a de dør efterhaanden, alle Originalerne; nu er der snart ikke andre end mig tilbage!