EnUtopistsHistorie

38 den gale Side i de første K am p a ar, og skal man lade F lertallet dømme, saa v a r Retten den Gang hos Skruebrækkerne. Det er den gamle Historie at hvad der er Sandhed i Dag, kan være noget andet i Morgen. Men det gik i alt Fald helt ander­ ledes end profeteret a f den T id s tre klogeste Hoveder. Da Pio kom ud a f Fængslet, v a r han ikke blot M indretalsfører som før, men F rafald et v a r over ham . Der er ingen Anledning til at sige: Forræde­ rie t; for a f hans Socialisme, der bundede i at »Staten er et v an v ittig t Sammensurium a f for­ ældede Institutioner«, havde Arbejderne ingen T ing forstaaet. Den senere R edak tø r, W iinblad , lempede A rbejderne over i »den socialistiske Stat«, en Forfalskn ing a f K a rl M arx som slet ikke kender noget til den socialistiske S ta t. W iinblads E fte r­ følger Borgbjerg har brugt denne gejstlige Vend ing: »Vi erfarer daglig at Staten er ensbetydende med Orden og fornuftig Plan.« Og dette Halelu ja har den sidste i D ynastiet senere sunget videre paa. Men i Pios Stilling til P artiet er der foretaget en højtidelig Forandring fra den Gang W iinblad glædede hans Fjender ved ofte at citere Geleffs Ord fra et gammelt F ly v e s k rift: »Pio og jeg, vi to Slyngler.« Nu Louis Pio er død og a f Vejen , er han en Statue i Partiets mægtige Siegesalle, og man sælger hans B illede paa Valgfondsmærker til den populære P ris a f 50 Øre. Da den fordums