EnUtopistsHistorie

jeg a ld rig h a ft noget S v a r paa d e tte Spørgsm aal. Anb ring e sig i en au to riseret Baas? D e t tilta le r mange, og tilsyn eladende er der ik k e and e t a t gøre. Jeg prøvede paa a t høre Forelæsninger over J u ra ; de fo rekom m ig afskræ kkende. E n T id over­ værede jeg U ndervisn ing en i Sprog og endte i F ran sk, h vo rved jeg erh verved e m ig S tu d en te r­ navn et Jean Jacqu es; men det b lev ik k e til noget før jeg rejste udenlands og tog fa t h e lt paa egen H a a n d . T il F ilo s o fikum havd e v i Professor Hee- gaard; han b le v nogen T id e fte r en a f Landets mest om ta lte Mæ nd , id e t han und er en Sygdom g ik over til K ris ten d omm en og v end te Ryggen til a lt det han tid lig ere havd e læ rt de unge S tu ­ denter. Hos dem er religiøse Anfægtelser sjæ ldne; de glider le t hvo rhen de nu en G ang skal, og større Fo rand ring paa et M enneske gør T rossam fundet heller ik k e . Jeg h a r fo r m it V ed komm end e a ld rig opdaget a t nogen v a r »B randesianer«; og dog har jeg k en d t de tre B rød re B randes og væ ret med ved S tuden tersam fundets S tiftelse. Georg Brandes har fra la g t sig denne Partibenæ vnelse, som v is t­ nok er s ta rte t a f Rudolph Schmidt og senere b lev populariseret a f A lfre d Ipsen, der en T id redige­ rede B la d e t F ritæ n keren og hørte til dem som gik meget igennem fo r a t naa tilbag e til deres kristne U d g an g sp u n k t. D e r h a r desuden væ ret Brandesianere længe før B randes, om m an tø r sige saadan, fo r Eksem pel Filosofen Professor 45