EnUtopistsHistorie

58 h an to Gange paa V ridsløse. A f h am husker jeg en R e p lik der slog m ig , skøn t han v a r en d aa rlig S kuesp iller. Jeg m ød te h am en D a g e fte r mange A ars F o rlø b ; han v a r bleven gamm el og graa og g ik ad K ø k k e n tra p p e rn e og solgte gasbesparende Slanger, men han h o ld t sig ra n k og b a r H o v e d e t h ø jt som da han stod og deklam erede C h ristian W in th e rs M u ra d ude i Prinsens Palæ . Jeg k en d te hans vanskelige F o rtid og spurgte v a r s o m t: M en h v a d synes D e om L iv e t, Jørgensen? D a tra a d te den gam le M a n d et S k rid t tilb ag e, s tra k te Hæ n ­ derne mod H im le n og svarede med ægte P a th o s : — L iv e t, det d ejlig e L iv ! Jeg v a r netop noget nedslaaet, og hans O rd lived e m ig op. Jeg beundrede h am ; han v a r stor i den R o lle : forhenvæ rende Tug thu sfang e og lige ly k k e lig ! S tuden tersam fu ndets S tiftelse skyldtes fo r en D e l den Stædighed hvo rm ed den gam le Fo ren ing vægrede sig ved a t optage K v in d e r; de første k v in d e lig e S tu d en te r, M a rie N ielsen , Margrethe Petersen , A n n a Hude osv. v a r fra disse A a r. N u fo rekomm e r den T a n k e a t nægte K v in d e r A dgang os allesammen la tte rlig . D e første kvind elig e C y k ­ lister v a k te ogsaa Forargelse. M en for a t b liv e ved S tud en tern e, saa sent som i 1893 v a r jeg V id n e til a t Foreningen paa G amm elho lm smed Ove Rode ud, e fte r a t en G eneralfo rsam ling havde ekskluderet h a m ; han h o ld t en meget ungdomm e