EnUtopistsHistorie

59 lig Fo rsvarstale og b lev s lu tte lig tran sp o rte re t ned ad T ra p p e rn e , mens jeg og et P a r andre søgte a t værge ham mod de væ rste K n u b s . A ld rig saa sn art v a r han bleven M in is te r, fø r hans Anseelse igen steg i disse K redse. Saa lid t skal der til for a t vende K on serv atism en . Og med R a d ik a lism e n er det ik k e bedre b e v en d t. T il S tu d en te rliv e ts k end te Mæ nd h ø rte en T id Holger Drachmann. H a n v a r b leven s tem p let a f Georg Brandes som F ly v e s an d , da han lig en væ ld ig S k y foer ind i den gam le Fo ren ing og v a k te Sen­ sation. M en han letted e paa sig og føg ud igen. D e t skete en A fte n da han h o ld t en T a le til de U n g e ; D ig te ren slog ud med de lange A rm e og sagde: — G iv m ig to hollandske Tøse og en K rid tp ib e , saa skal jeg vise je r h v ad L iv e t e r! Og en Røst hørtes fra den anden E n d e a f S a le n : — B ra v o , gam le S v in ! H v o re fte r H o lg e r D ra chm a n n b le v lem p e t ud a f Foreningen med noget større R a b a ld e r end Ove Rode. H a n v a r ogsaa i større F o rm a t. I S am fund et oplevede jeg en stor D ig te ra fte n . H e n rik Ibsen v a r komm en til B yen og v i fik ham hen i B adstuestræ de. D o k to r P ingel stod og h o ld t Foredrag , da pludselig alle H o v e d e r vendtes mod D ø re n ; op gennem M id terg ang e n i den lange la v ­ loftede Sal kom Georg Brandes træ kkend e med Ibsen, og det v a r a t se til som om en syd landsk