EnUtopistsHistorie

67 D e t endte med den store U d vandring , som det kom til a t hedde. Hø rup b le v sagt op til U d lø b e t a f D ecem ber 1883, og i de sidste U g e r passede jeg B la d e t næsten h e lt alene. E n D a g spurgte han m ig om hvem a f M ed arb e jd e rn e der b le v ; Kors- gaard b liv e r, sagde jeg. — N a a , udb rød H ø ru p , d e t v a r jo g o d t! H a n og Korsgaard v a r Dus fra S tuden terdagen e, men som P o litik e re skiltes de, og H ø ru p v a r bidsk mod dem han ansaa fo r m od erate, skøn t hans egen R ad ikalism e ik k e g ik v id t. H a n troede paa B ønderne, men fik dem egentlig ald rig m ed sig. Megen P ris satte han paa Jens B u s k , der senere g ik over til K ato lic ism e n . Denne v e lta le n d e J y d e fo rklared e m ig en G ang h vo rfo r han netop havde sagt a t ingen v ild e give »25 Øre« fo r a t faa Konge­ dømm et tilbag e, hvis v i b lev a f med d e t. — J o , sagde Jens B usk, fo r hvis a havd e sagt a t ingen v ild e g i’ re t meget fo r’e t, saa havd e F o lk ik k e ku n n e t house d e t ; men 25 Ø re, se det k u ’ de hou se! D e t v a r udmæ rket regnet ud. D a Hø rup om sider b lev M in is te r aabnede han som b ekend t for T ra fik e n gennem P o rten fra Kongens H a v e ud til Gothersgade, h v ad ubeg ri­ b elig t nok ingen havd e fu n d e t paa fø r. M o d hans S ta tu e kan der med god G run d protesteres; men S tatu en er yp p e rlig , den T id s lille D a nm a rk s h i­ storie lyser ud a f den, og det er fo rbløffende a t 5*