EnUtopistsHistorie

7 3

han sad og sk rev, og jeg kom ikke længere end til denne ene R ep lik : — Hør, W iinblad, hvorfor fik du og jeg ikke noget? Han saa langsom t op, drejede igen Hovedet langsomt tilbage, og skrev langsomt videre. Ud ­ vendig rolig. Ikke et Ord. Og aldrig har jeg for- staaet ham bedre. Je g sagde heller ikke noget; men det klukkede inden i m ig. Man kan nemlig ogsaa le a f en pæn M and; man kan le a f sig selv, om det skal væ re. Og det gjorde jeg. Men A rb e j­ derne fik aldrig noget at vide om M arga rinen , ligesaa lidt som de senere i Krigsaarene fik noget at vide om Kullene. Mange A ar efter tra f Partiklikken en hemmelig A ftale med De Forenede Pap irfab rikker om b illi­ gere P ap ir til den socialdemokratiske Presse end til »Kapitalistpressen«. En Dag kom der fire P ap ir­ arbejdere hjem hos mig og spurgte om jeg kendte noget til det. Omtrent sam tidig fremdrog Gerson T rier Sagen i Kontrahen tforsam lingen; det d rej­ ede sig om Hundrede Tusinder som der i ti A ar ikke v a r bleven aflagt Regnskab for. Gerson Trier blev huj et ned og tvunget ud a f P artiet. Men Papirarbejderne fik kort efter Lønforhøjelse, og det v a r noget de ikke havde oplevet i de sidste ti A a r ! Proletariatet vid ste naturligvis ikke mere om Papiret end om Margarinen og Ku llene. Det va r »en Forretningshemmelighed«.