ChristenBerg_1911

— 118 —

hed, der ikke var til at misforstaa, eller naar han maatte tage imod, at Estrup kaldte ham »den frem­ ragende Fører«, hvad han besvarede med at kalde Estrup for »Føreren for Folketinget«. Svagest var hans Stilling dog her i Folketinget. Det var ulideligt at høre hans evindelige »Protest«, det lød næsten som en Kværulant for Retten. Det var ogsaa under denne evige Debat, snart med Hol- stein, snart med Edvard Brandes, snart med Klaus Berntsen, at Selvmodsigelsen i hans Holdning vendte sig mod ham, saa han maatte gribe til en Fortolk­ ningskunst om, at han vel efter 1885 selv havde stemt for Finansloven, men ikke til Ministeriet, men til et formodet Flertal i Landstinget, at han vel var for Forhandling, men kun naar det var »en An­ grebskrig med Forhandling« eller en »Forhandling med skarp Front« o. s. v. Til andre Tider manede han Dagen forud for den 1ste April 1885 frem, h a n s Frygt, de andres Selvtillid, h a n s ængstelige Spørgsmaal, de andres tillidsfulde Svar. Der var ogsaa Ting, der svækkede og misklædte hans Stil­ ling. Det svækkede Tilliden til ham, at han roligt blev siddende i det Parti, han bekrigede, deltog i dets Partimøder som et fuldgyldigt Medlem, ind­ viedes i den Taktik, han vilde scpænde Ben for. Han vidste nemlig godt, at ekskludere Berg, det vilde man ikke. Og hvorfor stemte han ikke et direkte Nej til »Paaskeforliget«, men sad stille og saa til og nøjedes med at sige »Stemmer ikke«? De