ChristenBerg_1911

— 120 —

løkke, Haastrup, Michael Pedersen, og ventede paa, at det skulde blive tørt Land igen, for da at for­ plante en ny og bedre Venstreslægt i Landet. Der kom i det Hele fra nu af Sektens, næsten Menig­ hedens Præg over Bergs Parti. Navnet B e rg ia n e r e , som aldrig før havde været brugt som Partibenæv­ nelse, blev nu indført som politisk Partinavn. Det var ikke længer det radikale Venstre, ikke det danske Venstre, det var Bergs Tilhængere, hans Venne- samfund, hans Hjord. Dette afsondrede, eksklusive Præg fik hans nye Parti ydermere derved, at det kun rodfæstedes i Jyl­ land, og endda væsentligst kun i en bestemt Egn af Jylland, Vestjylland og den midtjydske Hedeegn. Bergianerne boede især langs Vestkysten af Jylland, fra Esbjerg til Holstebro, og saa paa den modsatte Side af Heden fra Viborg over Silkeborg ned mod Vejle og Kolding. En Hovedrute, Berg fulgte, naar han var paa Agitationsrejse, var Ruten: Skjern, Thim, Holstebro, Lemvig. Her var han selv født, her boede hans Landsmænd i snævrere Forstand. Og her vandt han ogsaa den Sejr, der fra Valget den 21. Januar 1890 atter gjorde ham til en Magt i den danske Politik. Det var hos disse Puritanere, hos disse satte, strænge, gammeldags Bønder, at Troen holdt Stand og d e n r e n e L æ r e fandt Indgang. Det var deres Stejlhed, der stemmede sig mod den »Akkordens Aand«, det øvrige Venstre prækede. Og