ChristenBerg_1911
— 53 —
viklede Problem vilde han saa at sige regne ud efter den lille Tabel. Eller som Monrad udtrykte sig, han vilde »storme Statsraadssalen og med Magt trænge sig ind i Kongens Gemakker«. Han førte Parlamen tarismen frem i Fronten som det Banner, hvorunder der skulde stormes og sejres, medens den, før han overtog Kommandoen, omhyggelig var bleven holdt sammenrullet i Baggrunden. Som Adresseordfører i 1870 havde I. A. Hansen saaledes givet en anden Taler, der havde talt om det urigtige i at ville paa virke Kongen med Hensyn til Valget af nye Raadgivere, fuldstændig Ret. Og Høgsbro havde i 1869 i »Dansk Folketidende« skrevet disse forsigtige Ord om Parlamentarismen: »En saadan Regerings- maade have vi endnu ikke, skønt den efter Grund loven egentlig skulde findes hos os, om end mindre efter den nye end efter den gamle«. Overfor denne Fornuftens og Besindighedens Tale er der stærk Opfordring til at nævne, hvad der dog taler til Gunst for Berg i denne Sag. Trods Neder lagene og Fejlene er han jo dog bleven staaende i Historien som den fremragende, ja til en vis Grad som den sejrrige Mand. Der er nu for det første en rent menneskelig Grund til hans Adfærd. Han var den Stærke, og den Stærke har Raad til ikke at beregne. Vovelyst er medfødt5 Enhver, der føler sig stærk, og denne Vovelyst, denne abstrakte Ærgerrighed fører ham til at opsøge Van skeligheden for at overvinde den, sætte Maalet højt,
Made with FlippingBook