ChristenBerg_1911
— 54 —
for at hans Ry kan blive des større. Netop fordi den Bergske Parlamentarisme var saa vovelig, saa yder lig, fristedes han til at løse dens Opgave. Han kunde jo have søgt Dækning, være gaaet forsigtigt tilværks, men fordi der i ham var noget af en Helt, kastede han som Rolf Krakes Kæmper Skjoldet paa Ryggen og kæmpede med nøgent Bryst. Naar han ved sin Udholdenhed og haardnakkede Ihærdighed havde samlet dette Flertal som en Magt, som et Vaaben i sin Haand, saa vilde han ogsaa sværge ved dette Vaaben og gøre det til sin Gud. Det maatte dernæst være Berg magtpaaliggende, saa hurtigt som muligt at vise, at den reviderede Grundlov, som han havde stemt for i 1866, ikke paa det afgørende Punkt, nemlig Bevillingsmyndigheden, var bleven forvandlet til Skade for Demokratiet. Hans Samvittighed trængte maaske til denne Beroligelse, dette Bevis. Og hans Modstandere, der i 1866 havde udnyttet en j u r i d i s k Situation til deres egen For del, fortjente formodentlig efter hans Mening nu at blive betalt med samme Mønt. En Nægtelse af Fi nansloven, som i hvert Fald kun var et formelt juridisk berettiget Skridt, vilde han maaske ikke have anvendt overfor Modstandere, der selv havde respek teret d e n m o r a l s k e R e t og ladet Landet be holde Juni-Grundloven. Men en Finanslovsnægtelse, sat i Forhold til 1866, det var Øje for Øje og Tand for Tand. Han havde endvidere bag sit Flertal ganske vist
Made with FlippingBook