ChristenBerg_1911

— 55 —

kun Bondestanden, men det var til Gengæld en Bondestand i meget stærk økonomisk Opkomst, i Færd med at blive det bærende økonomiske Erhverv, og samtidig den Kres i Folket, hvor et nyt folkeligt Ideal og ny Kilder til aandeligt Liv brød sig Vej til Erstatning for den Modløshed og Forladthed af Ide­ aler, der mere og mere bredte sig gennem de højere Klasser og Købstædernes Borgerskab. Og til Syvende og Sidst laa jo ogsaa Parlamen­ tarismen paa Bunden af vor Forfatning, baade af den fra 49 og af den fra 66, som af enhver konstitutionel Forfatning. Dette har Tiden bevist, Tiden har givet Berg Ket. Men den stod ikke i Grundloven som en juridisk Paragraf, den Bergske § 49, hvorpaa han byggede hele sin Statsret. Tillige var Ulykken den, at den nationalliberale Tid, dels paa den grund­ lovgivende Rigsforsamling, dels under Kampen med Ministeriet Ørsted, var gennemvævet med saa mange parlamentariske Teorier, at det kunde se ud for Berg, som om den Doktrin, han opstillede, var hæv­ det af de Nationalliberale, inden de blev Mindretal. Dette satte ondt Blod, dette fremkaldte i 70erne den Køkkenmødding af Citater, som det engang vil blive et drøjt Stykke Arbejde at skulle udgrave. Men i Virkeligheden havde intet Ministerium i Tiden fra 1849 til Venstre blev Flertal været »parlamentarisk« i nogen Betydning af Ordet, men navnlig ikke i den Bergske. Det burde have indgydt Berg nogen Respekt under