ChristenBerg_1911

— 56 —

hans Kamp om Grundloven, at den første Række Modstandere, han mødte paa Skansen, var selve Grundlovsmændene fra 48, Hall, Krieger, Fenger, Ploug, Madvig. Selv om disse Mænd med Hoved­ rysten og Ringeagt vendte sig bort fra en saa vulgær Parlamentarisme som den Bergske, saa var de jo ikke Anti-Parlamentarister eller Provisorister som Estrup. Om maaske en Mand som Klein vilde være gaaet med til Provisoriet, kan være tvivlsomt, — Hall, Krieger, Fenger vilde ikke være gaaet med. Nu drev Berg først Fenger, derpaa Hall og Krieger bort fra Ministerbænken og kaldte Estrup frem som deres Afløser. Det var hans første Fejl. Berg var ikke den Mand, der havde Pietetsfølelse for disse graanede Frihedskæmper fra Fyrrene, hvem Landet dog skyldte saa meget, og hvis Tid dog snart vilde være forbi. Medens vistnok det hele Ting var stærkt betaget af Kriegers Foredrag om det parlamentariske Spørgsmaal, svarede Berg ham ganske tørt, at det maaske var »teoretisk smukt«, men »man havde dog hørt det meste før«, endog »for­ nylig læst det i et Dagblad«, og her udover indeholdt det »intet Oplysende« og »intet Saadant, som jeg for mit Vedkommende behøver at besvare«. Det var den Alen, hvormed han maalte saadanne Modstandere. Og med den samme Alen maalte han de reelle Magtfor­ hold i Landet. Hoffet, Hæren, Embedsmændene, Domstolene, Hovedstaden, Købstæderne, Pengeverde­ nen, Godsejerne, Mellemklassen paa Landet, Uni