KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

221

FRA FREMGANG T IL NEDGANG

og Tømmcr ni esterne at være de Ledende ogsaa i den nye Ordning, som Brandvæsenet nu fik. Og skjdndt det i Brandforordningen af 19. Juli 1799 hedder, at den øverste Kommando ved Dæmpningen af enhver opkommende Ildebrand skal overdrages til en af de militære Embedsmænd, som dertil af Kongen er eller herefter vorder udnævnt — en Udtalelse, der gjentages i Brandforordningen af 1. November 1805 — er det vist saare tvivlsomt, om en Militær nogensinde paa denne Maade er sat over Brandmajoren, der vedblev at være en Haandværksmester.1 Som Murmestere, der ved deres Død hetitles Brandmajorer (herunder dog ogsaa flere Vice-Brandmajorer) kan næv­ nes Henr. Brandemann (1803), M. H. Petermann (1803), Henr. Delffs (1811), J. M. Quist (1818), C. C. Mårtens (1820), Id. Chr. Schmidt (1826) o. s. v. Havde Murmesterne haft travlt under Branden, fik de imidlertid nok saa travlt efter den. Kjøhenhavn blev forunderlig hurtigt gjenoptørt. Der var en mægtig Forskjel mellem 1728 og 1795. Den Gang vare Forholdene paa alle Maader trykkede, Gjenopførelsen skete langsomt og efter fattig Lejlighed. Endnu 1754 findes det nødvendigt at indkalde Ejere af siden Branden øde henliggende Grunde for at faa dem bebyggede.2 Men i 1795 tog Gjenopførelsen strax rivende Fart. Inden Aaret løb ud, var der opført 136 Forhuse, 124 Sidehuse og 95 Baghuse, og saaledes blev det ved. »Det er utroligt den Bask­ hed, hvormed man gik frem med Byens Gjenopbyggelse«, skriver Professor Rasmus Nyerup 1800; »inden Aarhundredets Udgang har Kjøhenhavn ikke alene aldeles forvunden den Ulykke, som ramte det, men har endog i ad­ skillige Henseender vundet saa meget derved, at man maa regne den ind­ trufne Ildebrand tor en a f B y e n s heldhringende Begivenheder«. Det regnedes ikke for en ringe Ting, at Byen vandt to store aabne Pladser, Hojbroplads ved Sløjfningen af Færgestræde og Hojbrostræde samt Gammel Torv og Nytorv som een Plads, derved at Raadhuset, der tidligere havde skilt dem, ikke blev opbygget paa sin gamle Plads. Det siger endelig meget, at Brandassu­ rancen i den brændte Del af Byen, der i 1795 var 4,629,550 Rd., i 1800 var voxet til 8,589,450 Rd.3 Det strømmede med Svende til Kjøhenhavn. Ved Udgangen af 1795 ar­ bejdede her 885 Mursvende mod 512 Aaret for (s. ovfr. S. 162). Men Tilstrøm­ ningen var dog ikke stor nok, Arbejdslønnen steg uhørt. Bygherrerne maatte betale, hvad Svendene forlangte og saa ofte endda give dem lige saa meget i Drikkepenge og Brændevin. Svendene vilde kun arbejde i Akkord og tor-