KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

2 2 2

FRA FREMGANG TIL NEDGANG

langte 14 Sk. for at mure en Kvadratalen udvendig Mur, 5 Sk. for en Kva­ dratalen Skorstensror og det Sannne for en Tavle i et Bindingsværks-Skille­ rum o. s. v. De vilde tjene 9 å 10 Mk. til 2 Rd. om Dagen.1 Og saa vilde endda de tyske Svende holde de svenske herfra. Svenskerne hleve ilde he- gegnede som uzünftige; de betragtedes ikke som udlærte ved noget ordent­ ligt Lav, hvorfor det fordredes, at för de kunde faa Arbejde her, skulde de ved et Geburtsbrev vise, at de vare ægtefødte og saa staa to Aar i Forbundt. Det vægrede Svenskerne sig ved, de vilde höjst staa eet Aar i Forbund t,2 og derved kom det til Spektakler, der strakte sig helt ind i Mesternes For­ samlinger. Da Mesterne i et Møde den 15. Oktober 1795 vare ifærd med at optage ikke mindre end 45 Personer i Forbundt eller i Lære, mødte Sven­ dene op ved deres to Oldgeseller, fire deputerede Svende samt Bøsseskriveren og Lavsbudet. De fleste af de 45 havde efter deres Mening ikke tilstrække­ ligt zünftige Beviser, efter hvilke de kunde optages, og derfor protesterede de derimod. »Efter en Del dem bibragte gyldige og kraftige Raisons saavel af den tilstedeværende Justitsraad [Vice-Raadmand] Pontoppidan som de til­ stedeværende Mestere antoges Beviserne [dog] for gyldige«, men Mesterne mente det alligevel rigtigt at ansøge Magistraten om, »at Mursvendene maa vorde tilkj endegivet, at uagtet Mesterlavet ikke paatalte for denne Gang deres Dristighed ved at fremtvinge sig til at overvære Indskrivningen, saa maatte de dog for Fremtiden holde sig de kongelige Lavsartikler efterrettelige og ikke som nu anmasse sig Mesternes Rettigheder«. Mesterne lod sig altsaa ikke gaa paa. Men sikkert er det dog, at Sven­ dene førte et ganske stort Ord. Paa denne Tid sad jo ogsaa den store Kom­ mission, der paa Grund af Striken i 1794 var nedsat for at raade Bod paa de ved Lavene i Kjøbenhavn forefaldne Uordener, og som strax aabent havde lagt sin Sympati for Svendene for Dagen. Det er ganske i Overens­ stemmelse med Tidens oplyste Filantropi og Frihedsfølelse, at Kommissionen »ikke kunde Andet end blive rört« ved Svendenes Beskrivelse af deres bundne Stilling og fattige Tilstand.3 Kommissionen var absolut imod Lavsvæsenet. I sin Forestilling til Kongen af 23. Oktober 1795 lægger den ikke Skjul paa, at stod deri ubunden, vilde den tilraade »en lige Frihed« for Alle d. v. s. Lavenes Ophævelse, men dens Opgave var begrænset til at foreslaa Forholds­ regler, der kunde afhjælpe Mangler i Lavsindretningen. Lavene skulde alt­ saa bevares, men derfor kunde Kommissionen dog nok komme Svendene til