292672225

17 efter lidt tvinger den ned, og det saameget mere, som Grødkogningen af Hensyn til Omrøringen foregaaer under aaben Laag. — I „Yarmeliolderen“ ere Forholdene gunstigere; imedens Grøden er en kogende tynd Vælling, altsaa er 80 °, lukkes Laaget til, og nu kan Varme­ graden liøist synke et Par Grader, altsaa vil „Varme- holderens Grød“ under Tillavningen holde 10 0 a 20°, ja maaskee endog 30 paa nogle Steder, høiere Varme end Grøden i Kobberkjedelen og maa blive langt jevnere og bedre gjennemkogt end d enne.-------- Forsøget med „Kjødsuppe" gav første Gang: „Kjødet vel mørt": men derfor er der gode Raad; jeg havde forsømt at gjøre Huusholdersken opmærksom paa, at i denne Varmeholder maa Kjødet omtrent kunne koges ligesaa hurtigt som over Ilden. — Reglen for Brugen af de ældre lød paa, at Kjødet skulde ligge en Times Tid længere, og at det ikke gjorde Noget,' om det endnu blev liggende i læn­ gere Tid; thiKj ø d e t s s t i g on de Varme er da n a a e t Va nd e t s s y nkend e ; men i denne nye „Varmeholder" er Suppen endnu efter 3 a 4 Timers Forløb lige ved Koge- punctet, saa Kjødets Varme endnu kan stige. — Men om Kjødet engang bliver for mørt, bliver det ikke i samme Grad tørt og trevlet; thi her finder ikke Ud­ vaskning Sted i den Grad som af det i stadig Bevægelse værende kogende Vand. — Der lyder jo ellers „ved Bordet" sjelden Klage over, at Suppekjødet er for mørt. Forsøgene „a" og „d“ burde have været noget talrigere, før jeg fremsendte min Indberetning, men Forsøget „a“ har liden practisk Betydning, naar det ikke dreier sig om større Forskjel, og Hr. Etatsraaden har jo rig Leilighed til ad andre Veie at følge Madlavningsforsøgene; hvilket i Forbin­ delse med, at min Tid er meget optaget, har gjort, at jeg ikke længere har villet tilbageholde Indberetningen. Huus- 2