NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

72

Kruse, og D atteren

Helene.

sin originale H ustru fø d t

O gsa a d e r fik v i d ejlig M u sik; F r u R o ed og O n kel T h e o d o r h a vd e væ ret m ed i den lille F o ren in g, der d y rk ed e M adrigalern e og denn e lille F o ren in g b le v jo p aa en M aade In d led n in gen til Ccecilieforeningen som Henrik Rung stiftede, leved e og v irk e d e fo r. Helene, der senere b le v gift m ed D igteren Nyblom v a r v e lb e ­ gavet og m u sik a lsk og b le v m eget feteret; h u n h ar jo senere vist sine E v n e r i sine n yd elige N o veller og Digte, et a f hen d es sm u k keste D igte syn es m ig dette: H vis D u h ar varm e T a n k e r N aar Johan ne syn ge r den S an g til H ako n B ørre- sens M usik, ser je g ofte H elene fo r m ig i al sin ung­ dom m elige F risk h e d . Jeg h u sk e r en A ften , da h en d es B ry llu p m ed N y ­ b lom v a r bestem t, at h u n — der jo gik in d til sm aa D ig te rk a ar — sad og fo rtalte om alt, h v ad h u n k u n d e og v i l d e sp a re; m aaske h u n i sin O p tageth ed blev no get vid tlø ftig — th i p lu d selig sagde Thorvald Bindes- bøll p aa sin d rastiske M aade: »Hvad F rager det os, H elen e? T r o r D u det m o rer os at høre, h v o r m ange K affebø n n er, D u k an spare!« I F o raa re t 1859, da v o r F ly tn in g fra B redgade næ rm ede sig, gjo rd e M eldahl et B al til Æ re fo r sine unge V en n er, h v o r vi fik L o v at sk rive B allisten. Vi sk rev saa L isten s a a le d e s : S p ar ej p aa blid e O rd ! G iv m an ge, giv i B lin d e H usk p aa : D u sk al fo rsv in d e Sn art i den k o ld e Jord .

2 H artm ann 1 V id eb e ch 1 H elm s

*