HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

U lrich G reens physiske D iscu rser

og opdragelse, der stod mål med de kame­ ralistiske idealer.40Kameralismen indgik som en integreret del af tidens national­ økonomi, hvor hovedvægten lagdes på statens rolle og interesser.41 På Sorø Aka­ demi underviste man f.eks. de kommende embedsmænd i ’’Oeconomie- Commerce- og Cammeral-Videnskaber”, og Green må have fulgt denne undervisning, eftersom den var obligatorisk.42 Kameralismen tog sit udgangspunkt i naturretten, som byggede på fornufts- mæssige slutninger, der mentes at være i overensstemmelse med naturen selv,43 og som en følge af denne betragtnings­ måde ændrede også opfattelsen af statens rolle sig. Staten skulle først og fremmest forvalte det almene bedste, og sørge for økonomisk fremgang. Almenvellet frem­ mede man bl.a. ved at forbedre skoleud­ dannelserne, ved at investere i landbrug og manufakturindustri, og ved at udvik­ le de eksisterende teknologier på de en­ kelte områder. Især skulle almuen, såvel i by som på land, styres og opdrages til at blive mere produktive individer, og der kan næppe herske tvivl om, at Green var stærkt påvirket af tidens politisk-økono- miske tankesæt. Også Andreas Schytte var optaget af undervisningens form, og han tilsluttede sig helt Greens tanke om, at undervis­ ningen skulle tilrettelægges, så den pas­ sede til den enkeltes stand eller til den erhvervsgruppe, man ønskede at under­ vise. Staten skulle sørge for, ”at enhver i Staten faaer saadan en Opdragelse, der kan svare til hans Bestemmelse”.44 Un­ dervisningen skulle øge folks forstand og selvstændighed, ikke deres evner til udenadslære, og eleverne skulle gøres til selvstændigt tænkende individer, der kunne tage initiativer på egen hånd.45 Der er ikke umiddelbart noget der ty­ der på, at Green har modtaget undervis­ ning af Andreas Schytte, men den om­

stændighed, at deres ideer er sammenfal­ dende, kan på den anden side tyde på en intellektuel kontinuitet i undervisningen på Sorø Akademi, og en pædagogisk og statsteoretisk forbindelse mellem Green og akademiet. Greens intellektuelle fæl­ lesskab med Sneedorff og Schytte knyt­ ter ham også indirekte til folk som C. D. F. Reventlow og J. L. Reventlow, som i 1790’erne var nogle af hovedarkitekterne bag etableringen af de offentlige skoler i landdistrikterne. De havde nemlig mod­ taget undervisning af Schytte, og de var tydeligt påvirkede af dennes pædagogiske tanker.46 Også den tidligere omtalte Jacob Ba­ dens pædagogiske skrifter var inspireret af kameralismens ideologiske grundhold­ ninger, hvilket muligvis forklarer hans begejstring for Greens projekt,47 og da Baden tillige var parthaver i Sneedorffs projekter ”Den Patriotiske Tilskuer” og ’’Selskabet til de Skiønne og Nyttige Vi­ denskabers Forfremmelse”, knyttes trå­ den også her til akademiet i Sorø og til hele kredsen af oplyste 1700-talspædago- ger.48 Søkadetakademiet Da Green blev ansat på Søkadetakade­ miet fortsatte han sit arbejde med vi­ denskabelige problemstillinger. Det er nærliggende at tro, at han kunne finde inspiration til sit videnskabelige arbejde her, og der er også meget, der tyder på, at han har kunnet fortsætte med sine pæda­ gogiske ideer på Søkadetakademiet. Det er nemlig væsentligt at notere sig, at man også her fulgte med i tidens nye pædago­ giske tanker. På akademiet blev undervisningens form tilpasset det enkelte fag. Det betød, at man underviste på flere forskellige måder. I de tekniske fag var der tale om 111