HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

R o lf D ahl

havde arbejdet som svend for Albeck se­ nior. Siden 1860 havde han ernæret sig som selvstændig mester.

ikke bare byens borgere tog dem til sig, også hoffets ganer besnæredes, og det i sådan grad, at Christian 8. og dronning Caroline Amalie end ikke kunne undvære de to daglige leverancer under deres som­ merophold på Sorgenfri Slot. Første år stod Albeck selv for trans­ porten, der blev besørget af en kusk og to heste, hvilket dog var så bekosteligt, at han knap nok tjente på forretningen. Senere overvejede hoffet at sende varer­ ne med omnibussen til Lyngby, men det satte bagermesteren sig imod, fordi han da ’’ikke kunde sikkre Brødet den omhyg­ gelige Pleie under Transporten, der er saa nødvendig for at det skal vedligeholde sin Qualitet og sit propre Udseende”. Proble­ met løstes imidlertid ved, at en staldkarl blev sendt til byen til fods efter bagerva­ rerne, der så bragtes ud i aflåste kurve. For at imødekomme den enorme ef­ terspørgsel var det i 1845 nødvendigt at ansætte 10 svende, og året efter moderni­ seredes butikken på Kultorvet, hvor ka­ gerne fra nu af solgtes, mens hestestalden på Købmagergade omdannedes til nyt, mondænt brødudsalg med gipset og malet loft, panelede vægge med forgyldte lister, fajanceovn, reoler og disk med rækværk. Sammen med bagermester A. E. Bruun introducerede Albeck i 1847 byens første dampbageovn, og i de følgende år kom fol­ keholdet op på 14 svende, fire karle, lige så mange læredrenge og fem butiksjom­ fruer. Niels Christian Albeck døde i 1878 på Frederiksberg af en hjernesvulst 63 år gammel. Forinden havde sønnen Valde­ mar Albeck45 i flere år forpagtet bageriet på Købmagergade og den store filial på Østergade, men han trak sig allerede i 1881 tilbage, og overlod ejendommen og bageriet til firmaet ’’Valdemar Albecks Ef­ terfølger” alias stettineren Albert Ludwig August Engel,46 der i 1850 som 19-årig var kommet her til byen, hvor han en tid

Det 20. århundrede I 1896 solgte bagermester Engel stedet til Johannes Holst.47Han var født i Randers i 1863, og i 1894 havde han taget borger­ skab som grosserer. Nu omgjordes bevil­ lingen til at gælde bagning, og med sin kone Johanne, der havde en bibeskæfti­ gelse som kasketmagerske, indtog han lejligheden over butikken i Købmager­ gade, hvor bagermester Engel tidligere havde boet. I 1905 købte Johannes Holst hjørneejendommen Købmagergade 69/ Kultorvet 1, og ved samme lejlighed er­ hvervede han tillige Peder Hvidtfeldts- stræde 14. Året efter blev alle bygninger med undtagelse af forhuset i sidstnævnte gade jævnet med jorden, og i 1907 stod arkitekt Christian Hansens konstruktion klar til at tages i brug. Bestyrelsen af bageriet overlod Holst i 1910 til Theodor Jørgensen,48 der var født i 1881 på Kolindegnen og havde stået i lære i Århus. Han afløstes i 1916 af Chri­ stian Nielsen, der i sin tur efterfulgtes af Amandus Kieler i 1921. Kieler var født i 1893 i Rudkøbing, hvor han også havde stået i lære. Hertil kom han fra Hobro, hvor han havde drevet et bageri siden 1917. Foråret 1923 blev bedriften overtaget af bagermester S. A. Sørensen. Efter hans død videreførtes den fra 1931 af Victor Magling, der var født i Herlev i 1888, og som i 1923 havde etableret sig på Amager Boulevard. I 1938 overgik forretningen til fabrikant/direktør Joseph Aamund (1886- 1967), forfatteren Jane Aamunds far. Han stod for driften de følgende 20 år. Siden 1966 har Wienerbageriet været fusioneret med Trianon, hvilket dog ikke

128