HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Peter Wessel Hansen

brændevin og æbler, og det var især fire kvinder, som pga. fuldskab var anledning til uroen. Som oftest var det den særligt urolige Ane Marie Petersen, der tog initiativet, hvorefter de andre hurtigt blandede sig. Slagsmålene, somblev indberettet til Fat­ tigvæsenets Politikommission, førte i før­ ste omgang til straffe på mellem en og fire dages arrest for de hovedansvarlige, mens de øvrige slap med en advarsel. Men uromagerne fortsatte ufortrødent med at drikke og komme i klammeri og straffene blev stedse skærpet, således at Ane Marie Petersen endte med først at få 14 dages og siden tre ugers arrest. Det var fjerde gang hun blev straffet af Fattigvæsenets politi, så da hun herefter endnu engang kom i klammeri med sine medindlagte blev hendes sag overladt til byens almin­ delige politiret.68 En grund til at der opstod så mange skænderier og slagsmål var nok den, at lemmerne boede så tæt. Derudover var en del af kvinderne nok alkoholikere ligesom de døjede med psykiske lidelser af for­ skellig art. Når det er sagt, er det imidler­ tid vigtigt at huske på, at holdningen til at drikke, ligesom holdningen til snavs og utøj, var meget anderledes end i dag. En brandert og et ’’godt” slagsmål betragte­ des af mange i de lavere samfundsklasser som noget positivt, hvorimod Fattigvæse­ nets ledere betragtede det som en proble­ matisk social adfærd.69 Men det var heller ikke altid, at arbejds- husets personale holdt sig på dydens smal­ le sti, og det til trods for, at der overhove­ det ikke var nogen tvivl om at Fattigvæse­ nets ledelse ønskede og forventede, at de ansatte optrådte som gode eksempler for lemmer og skolebørn. Således måtte høre­ ren (dvs. underlærer) Giandrup, som siden 1794 havde undervist i skolen i Trinitatis Arbejdshus, i januar 1805 forlade sin post ’’formedelst Sinds Svaghed”, ’’Uordentlig­

hed” og fordi han ”af Drikfældighed” var ”nær ved at blive Forrykt”. Han var ’’alde­ les uskikket til sin Lærerplads ved Trini­ tatis Arbeidshuusets Skole” - hans alkoho­ lisme gik mao. ud over undervisningen og skolebørnene.70 Nogle år senere var portner Otto Han­ sen Toxværd genstand for en længereva­ rende sag. Ved flere lejligheder blev der klaget over portneren og hans kones dår­ lige opførsel og dovenskab. Portnerens kone havde f.eks. modsat sig almisselem­ mernes ønske om adgang til portnerens køkken, hvor de ifølge reglerne havde lov til at brygge kaffe. Portneren var ifølge in­ spektør Reich ’’meget henfalden til Drik­ fældighed, og i sin beskjænkede Forfat­ ning er det saare vanskeligt at komme tilrette med ham”. Efter flere års problemer blev det i 1825 nok for inspektøren og den øvrige ledelse: Portneren havde gennem årene ’’vist Kradsighed” imod samtlige sine overordnede, når de ville tale ham til­ rette, og han havde ofte forsømt at passe porten, og det havde givet drikfældige lemmer chancen for at snige sig ud og ind. Den 15. juli 1825 blev det endelig beslut­ tet at afskedige portneren.71Kilderne la­ der ingen i tvivl om, at Toxværd satte sit præg på livet og stemningen i arbejdshu- set i de år han arbejdede der, og en adfærd som hans, saboterede Fattigvæsenets øn­ ske om, at dets ansatte skulle være gode eksempler for lemmerne. Skolen i Trinitatis Arbejdshus Skolen i Trinitatis Arbejdshus var opdelt i to sektioner, nemlig læseskolen og ar- bejdsskolen. Undervisningen i Fattigvæ­ senets skoler var både for de børn, hvis forældre var indskrevne ved Fattigvæse­ net og de, hvis forældre ikke havde penge til at betale børnenes skolegang.72

22