HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Peter Wessel Hansen Afslutning

Fattigvæsenets skoler, som i den behand­ lede periodes første tiår kun magtede at undervise ca. en fjerdedel af de undervis­ ningsberettigede børn. I løbet af 1800-tal- lets første årtier udvidede man skolerne, herunder skolen i Trinitatis Arbejdshus, kraftigt, således at man efterhånden un­ derviste alle trængende børn. Trinitatis Arbejdshus og dets søsterstif- telser var repræsentanter for en øget in­ stitutionalisering inden for Københavns Fattigvæsen samt Danmarks og Europas fattigforsorg generelt. Den københavnske fattiglov af 1771 havde bestemt, at de fat­ tige skulle arbejde og modtage almisse hjemme - arbejdshusenes oprettelse i slutningen af 1780’erne varslede et brud med denne praksis. Den mere og mere tvangsprægede an­ staltsforsørgelse erstattede efterhånden den friere byforsørgelse og den oprinde­ lige frihed til at opsøge arbejdshusene. Således afløstes kombinationen af hjem­ mearbejde og pengealmisse i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. år­ hundrede af en kombination af overvå­ get anstaltsarbejde og naturalforplejning. Resultatet af ændringerne i forsørgelses­ formerne var ofte besparelser for Fattig­ væsenet, som således kunne forsørge flere fattige for de samme penge, men samtidig undlod eller nægtede et stigende antal fattige at modtage understøttelse under de nye nedværdigende vilkår.94

Historien om Trinitatis Arbejdshus er i høj grad historien om forskellen mellem teori og praksis. Arbejdshusene blev op­ rettet som led i regeringens og Køben­ havns Fattigvæsens kamp mod betleriet i hovedstaden, men arbejdshusene blev ikke det tiltag, som ledte til betleriets af­ skaffelse. Allerede i 1795 beklagede Trini­ tatis Sogns Plejekommission, at ’’Betleri­ et har tiltaget, de Fattiges Tal er forøget, megen Nød er blevet uafhjulpen, imedens der idelig ere giorte flere Foranstaltnin­ ger, større Bekostning til at forebygge dette”.91 Problemet var først og fremmest kapa­ citetsmæssigt, for mens der allerede fra begyndelsen synes at have manglet plads til alle de trængende i arbejdshusene vok­ sede antallet af fattige i København i takt med tilvandringen fra landet. Arbejdshu­ sene kom derfor i praksis til at tage sig af en af de mest udsatte fattiggrupper, nem­ lig ældre, delvist uarbejdsdygtige mænd og kvinder, mens arbejdshusenes egen­ tlige målgruppe, de arbejdsdygtige fat­ tige, mere eller mindre måtte overlades til sig selv.92 Også på andre områder havde arbejds- huset svært ved at leve op til de ideologisk baserede krav fra Fattigvæsenets direkti­ on: Således var det, som vi har set, ikke altid muligt at opretholde de standarder for orden og renlighed, som fattigplanen foreskrev. Med årene blev Fattigvæsenets forskellige problemer dog helt eller del­ vist afhjulpet: Antallet af lemmepladser øgedes, og den derved opståede urenhed blev afbødet ved en mindre nedjustering af antallet af lemmer i arbejdshuset.93 Et afgørende skridt i retning af betle­ riets afskaffelse skete i 1822, da man ved arbejdsanstalten på Ladegårdens opret­ telse forøgede antallet af lemmepladser betydeligt. Det samme var tilfældet med

Noter

1. M a r c u s R u b in : T a b e lv æ r k t il K jø b e n h a v n s S t a ­ t is t ik , n r. 4 : T a b e lla r is k F r e m s t illin g a f K jø ­ b e n h a v n s F a ttig v æ s e n s H is to r ie i T id s r u m ­ m e t 1 8 1 6 - 1 8 7 8 s a m t O v e r s ig t o v e r F a t t ig v æ ­ s e n e ts tid lig e r e H is to r ie , 1 8 7 9 , s. 2 9 , 5 6 , 6 4 og 6 7 ; R u d o lp h C o n r a d : D e n o ffe n tlig e F o r s o rg , A x e l H o lm og K je ld J o h a n s e n (r e d .): K ø b e n ­ h a v n 1 8 4 0 - 1 9 4 0 . D e t k ø b e n h a v n s k e B y s a m ­

26

Made with