StoreForventninger_1700

Veter Henningsen Politivennen var et lille ugebladfor fo lk fra det bedre borgerskab, der ønskede at beklage sig over det of­ fentliges slendrian og beslutninger i sager vedrørende byrummet. Som her, hvor en borger under den stren­ ge vinter i 1799 må have luftfor sin irritation over de store dynger a f is og skarn, der var blevet lasset a f på Amagertorv. Pladet blev startet a f bogtrykker Klaus Henrik Seidelin i 1798.

8

43 . ben 16 Jcbiuai 1799 .

3 f é b j c r g e t p a a

$ l m a g e r f o r B .

^cfpnBettigt et

fyøot matt et Pomme«

paa Bet at famen&pngettogtc tjuiu BreBe Sces 3$ og ©fatit paa enaf t>cfrnuri fefte l

fem

Brændet stod ihøj pris og kun de rigeste havde råd tilat fyre tilstræk­ keligt. Alle andre måtte fryse. Selv den ellers så ihærdige forfatter, der idet seneste halve års tidhavde diverteretdet dannede publikum med dybsindige ræsonnementer over stort og småt idet intellektuelle tidsskrift Iris og Hebe , måtte pakke sammen: »Det er så koldt idenne tid, at hverken tanker eller blækket vil flyde« undskyldte han sig med, da han genoptog arbejdet og forklarede, hvorfor publikken så længe havde måttet vente på hans ånd­ righeder .8 Vinteren 1798-99 var den strengeste imands minde. Måske den streng­ esteihele århundredet. Sultog hunger gjorde folkapatiske og lammede deres handlekraft. Man­ ge måtte holde sengen den slagnedag blotforatfåvarmen. Overaltpå byens utættelofterslæbteusle skæbner siggennem vinteren på elendige sengelejer, hvor de om morgenen måtte ryste sneen af dynen, og hvor deres hår og skæg ikke sjældent var dækket af rimfrost .9 Det var ikke befordrende for nogens sundhed ellerlivsenergiatbo på denne måde. Tværtimod. De fattiges territorium var, som embedsmanden Carl Pontoppidan fra Fattigvæsenet