OmkringTrianglen_1854-1917

OMKRINGTRIANGLEN BIDRAG TIL ØSTERBROS HISTORIE]

BARBERERNE PAA ØSTERBRO 185 4— 1917

AF CHR. S T I E P E R

I KOMMISSION HOS RAGNAR BAGGESEN - ØSTERBROGADE 54

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

KHOHNS BOGTRYKKERI 191

Østerbrogade 1860. Udsigt mod „Lille Triangel”.

E N Dag i Højsommeren, Aar 1854, rullede et Flyttelæs gen­ nem Norreport og videre over Broen til Glaciet. Ved Fari- magsvejen svinger det ind, beder et Øjeblik ved »Tre Hjorter« (den ejes af Gæstgiver-Enke F. E. Bock, ha r Adresse Nørrebro 1 — 2 , og laa hvor nu Andreaskirken troner), og videre gaar det forbi »Vagthuset« (hvor nu Gartnerboligen i Bot. Have ligger). Vi sætter os op hos de to Born, der har faaet Lov til at kore med, og ser for os til højre Glaciets grønne Flader malerisk brudte af en enkeltstaaende Poppel, Pil eller Smaakrat; til venstre pas­ serer vi Villaerne »Rørholm« og »Østerholm«, hvis mægtige Grunde strækker sig helt ned til Sortedamssøen. Længere ude mod Østerbro ligger, paa højre Haand, de nylig rejste Barak­ ker, der huser de Stakler, som Koleraen har lagt sin tunge Haand paa; de strækker sig fra, hvor nu Børnehospitalet ligger og ud til Skibskirkegaarden, den store Plads bagved, helt over til Voldgraven, er dækket af smaa Jordhøje, hvor de Tu

4 sinder hviler, som bukkede under for Sotens hærgende Le. Paa venstre Side har vi Voldmester I. H. Reeh’s Ejendom »Elba« med sin store Frugthave, der bugner af kostelige Frugter og Urter; paa samme Side, yderst mod Østerbro, ligger et Par Smaarønner, og paa Hjørnet, hvor nu Sparekassen har til Huse, ligger Mælk- og Melhandler I. A. Neiiendams Bod, med Skilte,

C. Bayer. A. Vincents Forlag. der viser en hvid Molle paa blaa Bund. Ligeoverfor paa del andet Hjørne passerer vi Skibskirkegaardens Indgang med den smukke enkle Portal, garneret af to prægtige Ivæmpelinde; vi faar lige Tid til at nikke til den gamle Kone, der har Stade tæt op Li1 Stakittet og som falbyder »Kirsebær paa en Pind«; saa er der et Par Smaahuse, her har Kræmmer I. C. Møller og Sko- magerm. C. H. Nielsen Bod i det ene, det andet er Beboelses­ hus (Gartner H. Rasmussen køber senere dem begge og bygger nuværende Nr. 11 ), saa ha r vi Indgangen til N. C. Hansens Café, hvis Hovedindgang ved Siden af ligger paa tvers af Ga Østerbros Allé mod Søen 1854.

5 den, og yderst lieri har Gartner P. G. Maale en lille Blomster­ bod. Vi skal tvers over Gaden, her ligger først, nærmest Gar­ nisons Kirkegaard, et lavt Hus med Have og Keglebane; Huset derefter (Østerbro 105) tilhører en Skrædermester H. Brandt og udenfor dette gør vi Holdt, her vil vi nemlig opslaa vort Paulun, Østerbros 450 Beboere skal have deres første Barberstue. Huset kaldtes »Gisebo« fra de Dage da Accisen afkrævedes for alt det spiselige der førtes ind til Byen; den ene Halvdel af Huset til­ hørte en Vognmand A. Thomsen (kaldet »Trøjen«), begge Halv­ længer havde samme Indgang; i Thomsens Udlænger havde en Del af de løse Eksistenser et billigt Herberg i Halmen paa Lof­ terne, hvor mangen en Rus er bleven sovet ud; naar saa Vogn­ manden manglede et P a r Kuske, foretog han, altid med Held, en Razzia i Lo og paa Stænge, og saa lod der et: »hvad, ligger du her og driver, vil du have noget at bestille, saa kan du kore en Vogn i Morgen«; saaledes ordnedes Logispørgsmaalet frede­ ligt, og næste Morgen tronede en alt andet end smuk og elegant Kusk paa Bukken af en stiv Vogn med en sølle stivbenet Ro- sinante for, der, som Kusken, var alt andet end oplagt til Da­ gens Dont. I Naboejendommen boede Forgylder H. F. V. Werner og en Spækhøker H. Larsen og paa Hjornet af Citadels- vej laa B. Heldts Traktørsted. Det blev ikke til Guld og grønne Skove for G. M. Lund i den første Tid; der var Dage, hvor der kun var én Kunde, der søgte hans forskønnende Hjælp, men Lund havde jo saa Sliberiet, det gav et godt Plus i Kassen. Her boede Lund til 1858 da Brandts Halvdel af Huset nedrives og giver Plads for en Be- værtningshave, og flytter saa til Vognmand A. P. Wellos E jen­ dom paa Hj. af den nylig, delvis, gennembrudte Ryesgade (Østerbro 96). F ra Dosseringen og til Trianglen laa der den­ gang kun nogle faa Huse, smaa og uanselige, med forskellige Boder, bl. a. en Blomsterhandel, en Slagter og paa Hjørnet af Trianglen en Bager. Lund bor hos Wello et Aar og lejer fra April 1859 Butik med Beboelse i den af Partikulier I. Giessing nyopførte E jen

6 dom paa Hjørnet ai' »Duceringen« og Østerbrogade (Nr. 19). Paa Trianglen ligger, fra 1857, det paa Østerbro først rejste store Hus (nu F. Lorup’s); herfra svinger 2 Gange daglig Vogn­ mand paa Blegdamsvej 126, N. Hansens Omnibus ud for at be­ fordre de efterhaanden paa Broen bosatte Embedsmænd til Kongens Nytorv; naar Omnibussen havde været sin Runde i Rosenvænget, holdt den paa Hj. af Citadelsvej, for bl. a. at op­ tage Oberst Tscherning; et Øjeblik efter lyder som Regel saa Minister A. F. Ivriegers Røst inde fra Vognen i et gnavent »saa Hansen, nu kan De saamænd godt kore, Obersten kommer ikke i Dag«, og Svaret kommer lige saa prompte »jo vi venter, Ober­ sten kommer«. En lignende Omnibuskorsel ad Farimagsgade fandt Sted i Slutningen af Halvfjerdserne og Begyndelsen af Firserne; Sporvejene, der kom henholdsvis 1865 og 1883, over­ flødiggør efterhaanden disse to Befordringsmidler. I 16 Aar ialt faar Lund Lov til at være eneste Fagudover paa Østerbro, og Kundekredsen, der i Begyndelsen mest var Smaafollc, bliver nu meleret, saa at Lund kan sige »hos mig kommer der Grever, Etatsraader og Arbejdere i broget Flok«. »Rosenvænget« rejser sig efterhaanden (1857—1872) og paa Cita­ delsvej ligger ligeledes en Del Villaer; det er selvfølgelig kun en Del af dette nye Korps, der søger Lund; gamle Forbindelser holdes konservativt ved lige, saaledes fortæller Professor Jo a ­ chim Skovgaard mig, at i hans Barndom kom O. I. Riberholdt, Amaliegade 38, hjem til Villaen og foretog Klipningen dér; en Del bibeholdt den gamle Skik, at »Mor« forkortede Haaret; P ro ­ fessor E. A. Tscherning (Faderen Oberst A. F. Tscherning boede paa Citadelsvej 18) fortæller mig, en Dag ved en Konsul­ tation, om sin Gang ved Moderens Haand til Louis Peelmann i Gothersgade 5; da Peelmann overtager E. A. Gieses Frisørstue, Østergade 20, søger, nu Student, Tscherning til Faderens F r i­ sør Charles Minet, Østergade 11; havner efter et Ophold i Ud­ landet hos E. Bodé, Østergade 33 og bliver og er Kunde hos Medhjælperen F. W. Francke, da denne etabl. sig i Ny Øster­ gade 5.

7 Blandt de Østerbro Patriciere, der igennem de mange Aar troligt holdt til som Kunder hos gamle Lund, maa jeg nævne den gamle Voksfabrikør I. E. Meyer og hans Sønner Axel Meyer og Emil Meyer. I Kælderen i Nr. 19 kom Lund efterhaanden til Hægterne og anskaffede sig (en stiv) Vogn og en om ikke fuldblods, saa dog villig Rosinante, der om Mandagen (Lund holdt Svend og Lærling), førte Familien (der var 10 Børn) med Madkurv og et Knippe Hø bag i Vognen til Skovs eller til Md. M. G. Peter­ sen i Pilealléen 16. Om Søndagen gik Turen henad Aften gen­ nem Rosenvænget til »De fattiges Dyrehave«, hvor den med­ bragte Mad fandt villige Munde og Gynge og Karussel flittige Dyrkere. I 1870 fik Lund den første Kollega i Christian F. Rasmussen, der aabnede Stue i »Dyrehavskælderen« og som Oktbr. Fl. 1872 flytter over i det nyopførte Nr. 29 (hvor der var Stue til Victor Sauerberg 5. 1. 1915 bliver lejet ud af Diskontobanken). Saa er disse to ene om Byttet indtil Vilhelm Jensen 7.9. 1878 aabner Stue paa Batterivej Nr. 1 (nu Viborggade 41); lad os inden vi gaar videre se, hvorledes Østerbro nu ser ud; vi følges med min gamle Sangerven, Skomagermester Anton Jen ­ sen, en Sommermorgen i 1877; han er lige flyttet ud i Vold- mestergade (hed først Thorvaldsensgade), den ene af de tre Gadelænger, der lige er bleven færdig; han kommer fra sit Hjem i Holmensgade (»den fine Ende«), hvor Faderen bor; »ja, denne Vej ha r jeg fra jeg var lille Dreng tit vandret, min Fader havde en Kunde, Kammerassessor I. E. Seidelin, der boede hos Tømrermester H. W. Wulff paa Østerbrogade 21 (19 og 21 var til 1870 de eneste høje Huse paa den Side af Gaden), jeg fulgte Farimagsvejen, forbi Kommunehospitalet, som kom i 1863, og »Rørholm«, »Østerholm« og »Elba« var indtil Mid­ ten af 1870erne de eneste Ejendomme paa den Side af Gaden; (en Del af »Elba«s Grund laa ubebygget lige op til Aarhundred- skiftet, saa optoges Grunden, mod Søen, af Komtesse Th. Molt- kes Skole og mod Farimagsgade af en Lejekaserne); paa Hj.

8 af »lille Triangel« lyser Melhandler I. A. Neiiendams blaa Skilte med de hvide Møller; Skibskirkegaardens Portal og de hoje Linde staar endnu (forresten er denne Indgang og Støtten over »den meget oplyste Mand«, Læreren Lauritz Smith bleven flyttet to Gange ved Gaderegulering, tidligst stod den hvor Stoppesteds- opstanderen nu staar). Vi lader Øjet løbe videre og det naar

C. Bayer. Hj. af Farimag'svejen og Østerbrogade 1865. A. Vincents Forlag. Indgangen til nu »Alleenlyst«s Pavillon og Lysthave med Syngepiger, det var den finere af de to Lysthaver der flankerer Indgangen til Østerbro; paa den anden Side af Gaden ligger den for det mere »gemene« Publikum an ­ lagte Lysthave; der skal her have været en stor Mængde godt dækkede Lysthuse, der som et andet »Slukefter« optog de endnu tørstende Sjæle, der, inden Byen naaedes, maatte have den sidste Rest af Strandvejens Støv skyllet ned; det skete endog, meldes der fra sikker Kilde, at der i den sene Nat, naa r det glippede andre Steder, blev ringet paa hos Apotheker T. Schiel-

9 lerup paa Østerbrogacle 20 (48), hvor der saa af Skovgæsterne rekvireredes Bitre og andre styrkende Midler. Vognmand A. Thomsen, Glarmesteren, nu H. I. Matzon, og Spækhøker H. Larsen’s Forretninger trives endnu; B. Heldts gamle Traktørsted er nu bleven Cafe »National« med Taganlæg, Musik i Haven, og med I. P. Brabrand som Vært. Paa den anden

Mod Østerbro ,,Dalen“ og „Rosendal" 1877. Side af Citadelsvej ligger C. E. Clausens Cigarbod, og saa troner høj og hvid »Det hvide Hus«, dækket bag et Gitter af Buske og Træer, som et andet Torneroseslot; paa »Dalen«s dybe Grund h a r Vognsmed H. Rasmussen og Bødker C. C. A. Mahnfeldt til Huse; det var, til helt op imod Aarhundredskiftet, nærmest et Særsyn naar der foran »Dalen« ikke holdt en af »Hotel du Nord«s store Flytteomnibusser til Reparation; vi ser Slagterm. H. P. Kuhis lille (endnu bevarede) Hus Nr. 34 (58); saa »Rosen­ dal«, der med nogle Butiker i Stuen, bevares til sidst i Firserne.

10 Paa den anden Side af Rosendalsvej (Østerbrogade Nr. 40) bygger Tømrermester, Arkitekt F. Borup (1873) det første Hus (nu Brd. S. og P. Petersen) det efterfolges af Nr. 5 (her har Marineminister N. F. Ravn i mange Aar Bopæl) og Nr. 11 (i 1878); ud til Østerbrogade etablerer Blikkenslagermester, senere Oldermand Har. Steen- L

berg sig straks, og flyt­ ter senere til Nr. 3, hvor hans stilfulde Bu­ tik fangede Øjet gennem mange Aar; et andet kendt Navn træffer vi i Nr. 42, Urtekræmmer H. Rosenvænget (senere H. B. Kjær); og ikke maa vi glemme Østerbro­ drengenes dyre, men dejligt assorterede Le­ verandør af alt det til deres Løjer og Idræt nødvendige Udstyr, Isenkræmmer N. P. Gissemann, hvis Bod er i Nr. 46; derefter »I) y r e h av s kæ 1 d e r en «

C. Bayer.

A. Vincents Forlag.

„Hjørnelund*1 „Dyrehavekælderen“ „Petersborg" 1877

»Petersborg« og saa »Hjørnelund«, hvor der er Selskabs­ lokaler, og hvor nuværende Ejer af Nørrebros Tlieater, L. Larsen, vandt sine Sporer som Restauratør, foran Hu­ set var der, gærdet af Indhegning, en lille Plads, her havde Vognmand G. I. Bigum Droskestade; paa »Salen« havde Danse­ lærer G. Carlsen en Tid Danseskole, her mødtes Forretnings - mænd og Haandværkere med deres Koner til mangen en for­ nøjelig Aften; da »Hjørnelund« falder, flytter L. Larsen ind i det nyopførte Nr. 60 (hvor Posthuset for mange Aar ogsaa fik

11 Stade) i Kælderen, der fik Kælenavnet »Striven« paa Grund af sin lange (30 Alen?) Keglebane. Vi gaar længere ud ad Øster­ brogade, der træffer vi Cafe »Rosenlund« (her stiftedes vor For­ ening 30. August 1898); vi passerer »Nøjsomlied«s store Park, paa »Hjørnelund« ha r vi vore Træsko staaende, dem har vi nu taget paa, for der er et ækelt Pløre paa Batterivej, som er Maalet for vor Vandring; her omkring ligger Kalkværket, Aug. Neuberts Væverier, og længere nord paa Ph. W. Heymans Svineslagterier (hvor op til 800 Svin daglig maatte lade Livet), Sodafabrikkerne og en Del Stenhuggerier; Husene er smaa Røn­ ner, daarligt byggede af Murbrokker og gammelt Skrammel, først i 1883 begynder Murmester I. C. Gunther paa den Hus­ længe (73—81), som optager den nederste venstre Side af Gaden. Beboerne er mest Sandgravere, Stenfiskere, Stenhuggere og Arbejdere fra de nævnte store Virksomheder; det var et broget Folkefærd, der for Sandgravernes og Fiskernes Vedkommende til Tider tjente store Penge, men naar Vinden bar paa Land, og de ikke kunde gaa ud, befolkedes de omliggende Bevært­ ninger, og den medbragte Mad fortæredes her til Værtens vaade Varer, i rigelig Mængde. I Lars Nielsens Beværtning paa H jør­ net af Viborggade og Sibbernsvej blev den Abekat og Ravn, der stod tøjrede i Haven, (og som Stedkendte endnu vil mindes), Vidne til store Bataljer, der udkæmpedes mellem Zulukafferne og Nihilisterne, som de to Partier kaldtes; hos Vilhelm Hansen, paa Hjørnet af Sibbernsvej og nuv. Aarhusgade, havde de kæm­ pende den Fordel at de for 4 Skilling kunde faa svalet Hove­ derne i Øresundet, der gik helt op til Huset; efter saadanne Bataljer blev Vilhelm Jensens Hjælp altid krævet til Reparering af Skaderne og saa var der jo altid Anledning til at søge Knivens og Saksens Hjælp til yderligere at forbedre Udseendet; naar der meldtes Batalje dernede fra vidste Vilh. Jensen at der blev Travlhed inden ret længe. Medens det indre Østerbro i de nærmest følgende Aar kun fik faa nye Barberere, vekslede der i Yderkvartererne, med enkelte Undtagelser som L. Chr. Petersen i Fredensgade og

12 S. Christiansen paa Lyngbyvej, en stadig Strøm af »Forsøgs- mænd«; i langt de fleste Tilfælde desværre Barberere, søm af Flaskens flittige Brug, vare svært »anløbne«; dog skal det siges til Undskyldning for den Tids mange sorte Faar, der var i de fleste af de Forretninger kun noget at bestille Lørdag og Søndag, de øvrige Dage kom der saa godt som ingen hele Dagen,

Kunderne kom jo først hjem om Aftenen; saa lokkede jo Selskabet og Billardet i den nærmeste Bevært­ ning, og Finesserne ved Køens Brug var de efterhaanden bleven Mestre i, saa Udgifterne blev i Reglen m i­ nimale; saa kunde det ske, at »Me­ ster« paa Lærlingens Varsko om en Kunde gav Svaret: »Sæb ind« og uforstyrret spillede videre og nogle Minutter senere, paa Varsko om Ind ­ sæbningens Tilendebringelse, forstyr­ ret i en vanskelig Balle, gav Svaret: »Bliv ved lidt endnu«, og slet ikke var vred eller lorundret, naa r Læ r­ lingen saa lidt efter meldte: »nu . „ . T

Halvfjerdsernes Barber („Humoristen")

er han gaaet;« den lange Arbejdstid i Lærlinge og Svende- aarene sløvede selvfølgelig og Kundernes Fortællinger om Op­ levelser paa Bachus og Amors Altre, æggede mere vore Unge end i andre Haandværksfag, hvor der ikke i Arbejdet laa de stadige Pust fra Livets lokkende Rørelser, derfor er det for- staaeligt at saa mange af Halvfjerdsernes Fagfæller gled ned og ud. Den Stab, der i Firserne blev og i Halvfemserne kom til, det er dem der endnu danner Kernen i Østerbro—Hellerup Barberforenings nu store Ramme. Den rivende Udvikling, som Østerbro undergik i Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne, fulgtes af en tilsvarende Forøgelse af Samfærdselsmidlerne — vore Sporveje, særlig mindes vi med Glæde Farimagsgadespor- vognen (1883), den blev vort Kælebarn, den førte os rask og

13 tit til det i siti Vorden gryende ny Bycentrum; vi fik Damp­ sporvognen ad Strandvejen samme Aar, men da den i 1892 indstillede, var Sorgen ikke videre stor. Den for Østerbro sæ r­ lige Institution »Kapervognene« »til Skoven« blomstrede i de Aar, ja helt ind i 1900 var Staben stor, det var en indbringende Forretning, den gav i Sæsonen saa meget, at der kunde leves

af det hele V interen; at der tidt var stor Uoverensstemmelse om hvad Begrebet »til Sko­ ven« var, naar Passa­ gererne mente Klam­ pen borg, og Kuskene (»Sildebenet«, »Spansk­ røret«, »Svampen«, »Pe­ ter Raavad«, »Fiske­ benet« eller hvad nu deres Kendingsnavne var) mente Charlotten- lund, den ordnedes jo gerne med en lille Eks- trabetaling, og at Hjem­ kørslen om Aftenen blev skruet op i betydelig

Paul Kroman fot.

Chr. Stiepers Barberstue 1906. Mester. Ing. F. A. H. Petersen. Overr.sagf. P. Schneider. Medhjælper Aug. Jensen.

Grad, skal blot nævnes for en Ordens Skyld, men det var en Befordringsmaade der tiltalte baade Store og Smaa, Rig og Fattig, man kunde se paa Folk og fra et ophøjet Stade 113 'de Udsigten over Land og Sø. I 1892 kobte Fortælleren af disse Linier, Stue i Slagelse- gade Nr. 11 ; Østerbro var, siden vi sidst skildrede den, da alt undergaaet store Omkalfatringer; Frihavnen begynder at forme sig under sin Bygmester nuv. Havnedirektør H. C. V. Møller’s kyndige Haand og faste Vilje, vi Østerbroere fulgte med Undren Forvandlingen fra det Kaos af Sandbjerge og Betonstøbninger til de Bassiner vi i Sommeren 1894 fik Lov til at vandre paa

14 Bunden af inden Vandel lukkedes ind. Bebyggelsen tager særlig Fart under Arkitekt, Tømrermester S. C. Petersen Hinrichsens Æ ra (født 23.1.1847, død 6.3.1917), paa S. Børgesens og »Dalen«s Grunde opfører han A. B. C. Gaden og Willemoes- gades vestlige Del; »Dyrehavskælderen« forsvinder og giver Plads for det Kompleks hvor nu Cafe Odin og Posthuset ha r til Huse. Nordre Frihavnsvej forvandles og mægtige Karreer

C. Zacho.

Strandpromenaden (fra nuv. Classensgade til N. Frihavnsgade).

rejser sig paa »Roligheds«, »Rolighedsdals« og Gartnerne I. E. Ohlsen og F. C. Løwes Grunde. »Nøjsomhed« gemmes bag høje Huse ved St. Jacobs Plads; ja helt ud til »Vibenshus« be­ bygges efterhaanden Grundene mod Øst til de naar den ny J ernbanedæmning. Christianiagadekvarteret rejser sig, Side om Side med den nye Østbanegaard. I Nærheden af Gammakarreen kan man dog endnu den Dag i Dag finde en ganske lille Rest af svunden Tid, nemlig Resterne af tidl. C. V. Engelbrechts Badeanstalt og den

15 Stump af den rigtige »Langelinie« som her endnu er bevaret og som bærer Folkevittighedens grimme, men desværre træf­ fende Navn »Grøften«, indeklemt som det er mellem høje Opfyld­ ninger. I Bj'gningen drives endnu Restauration, og om Som­ meren træffer man altid i Haven, hvor der er Musik, Smaa- foreninger der holder deres ugentlige eller maanedlige Møder

Albert Wang. Hvor Gammelt og Nyt brydes. I Forgrunden ses Livjægergade, Frihavnskirkens Grund og Haverne. I Baggrunden Havnen og Frihavnen under Arbejde. her, uden at lade sig forstyrre af Toget der med korte Mellem­ rum rasler forbi paa Dæmningen, der dækket af lidt Buske, af­ slutter Haven. Skraas overfor paa H. G. Aggerborgs nu (1892) forladte Eventyrslot, er Søen, hvor et eksklusivt Selskab af Ungdom om Vinteren slog Herresving og Ottetaller efter bedste Evne, udtørret og da Grunden udgraves finder man Rester af Vaaben og Uniformsgenstande fra Livjægernes og Studenter­ nes Udfald fra Classenshave i 1807, netop her havde nok Kam

16 pen været haardest. Over Aggersborgs Grund førte en meget be­ nyttet Sti (Classenssti), der fortsattes bag om Blindeinstitutet og mundede ud i Østerbros Alle, hvor nu Apoteker Alfred Ben- zons Villa ligger. Mod »Rosenvænget« er Attentaterne jo kun delvis lykkedes, endnu sender Mor sine Smaa ned paa »Bakken«, hvor de trygt kan slikke Solskin og tumle sig i Gruset, og i mange Aar lyder det fra Kunderne til mig ved Midsommertide: »Nattergalen slaar,« saa maatte enhver god Østerbroer mindst en Aften ned i Hammerichs Alle, som vi dengang kaldte nuv. Livjægeralle, for at høre den slaa sine Triller fra en Trætop i den endnu bevarede venstre Side af Alleen. Gartnerne A. Lipke og A. C. Hinrichsens Haver falder for store Husrækker, den sidste Rest af Mark mellem Hinrichsens og Lipkesgade holdes dog endnu i Drift indtil Aar 1905, til Avl af Blomkaals- frø, om det Udbytte disse gav gik der blandt Publikum de vil­ deste Formodninger. Under »Dronningens Mølle«s Vinger a n ­ lægges den første Tennisbane, den afløses, da Dronningens Mølle falder i 1895, af Vejopsynsmand O. C. Mogensens Baner bag Rosenvænget, og Kastelsgraven overtager de fra Aggersborgsø husvilde Vinteridrætsdyrkere. Langelinie bliver efterhaanden Borgerskabets yndede Aftenpromenade, paa Trods af de i de senere Aar meget generende store Myg, der menes indførte med den daarlige Majs der oplagredes i Frihavnen nogle Aar. I disse Omgivelser søgte jeg mig nu en Kundekreds og i Løbet af et P a r Aar havde jeg faaet samlet en saadan, der holdt ud hos mig til Bortflytning eller Doden slog Bom; blandt dem, som jeg særlig maa mindes og hvis Billeder paa mit Skrivebord daglig frisker mit Sind, hører de nu afdøde Bankdirektør C. Aumont, Oberst Fritz Holst, den sidste »Kon­ gens Foged« C. Birch og Grossererne H. T. Mohr og Garl Al- becli (Petersen og Albech), naar jeg nævner disse er det ment som de kæreste Repræsentanter for den Stab af ældre Kunder der efterhaanden søgte mig; hurtig fik jeg ogsaa et stort Klientel af ganske unge Kunder, det blev en, priselig, Skik at Mødrene aftalte at mødes med deres Poder hos mig til

17 Klipning, og den Tid de valgte, Middagstiden, var mig meget tilpas; saa skete det at der undertiden var 3—4 Fruer samlede paa en Gang og Børnene talte snart om »deres Yen«. De mange Byggeforetagender gav mig ogsaa en Del Arbejde i »den lille Chirurgi«, der var meget tid t en Haand eller et Hoved der skulde have en »foreløbig Forbinding«, det var jo endnu vor »Pligt«

at kaste Kniv og Saks, naar en Tilskadekom­ men søgte vor Hjælp, jeg mindes hvorledes Folketingsmand H. Hammerich en Dag maatte tørre Sæben af, da to Murarbejds- mænd kom, støttende en Kammerat der var styrtet ned fra et Stil­ lads, der brød sam­ men, og søgte min Hjælp; Folketings­ manden hjalp mig med at holde Skaalen hvoraf jeg vaskede Saaret; saa fik de, hvad tidt skete, Pen­

En Kundes Afskedshilsen (Juli 1903)

ge til Sporvogn til Hospitalet; at Folketingsmanden bag­ efter betalte mig den sædvanlige Pris, 2 Kr. (naar Arbej­ deren skulde betale, 4 Kr. naar Mester) og som jo ikke altid ydedes af den Tilskadekomne, noteres blot, i dette Tilfælde mødte, et Par Dage efter, Murarbejdsmanden dog for at be­ tale og gik ogsaa til Folketingsmanden, paa min Opfordring, og takkede. Mellem mit Klientel havde jeg »faste« Kunder fra saa fjerntliggende Steder som Yillaerne paa GI. Kalkbrænderivej, Krausesvej, fra Lyngbyvej, ja en »fast« Kunde i flere Aar fra Omkring Trianglen 2

18

en Villa paa den anden Side af Fredensbro; som et lille Minde 0111 den gode gamle Tid da Sporvejsfolkene havde Procenter af de indkorte Penge, tjener følgende Episode, der af og til gentog sig; blandt mine Kunder i 1892 havde jeg fire unge Officerer (den ene, nuværende Oberstløjtnant G. Brandt, er endnu Kunde hos mig) der læste paa Frederiksberg Slot, de skulle, for at naa rettidigt frem, med første Sporvogn ad Blegdamsvejen, faldt deres Barberingsdag nu sammen, galdt det jo at rubbe sig, i de 20 Minutter jeg havde, men det skete aldrig at nogen kom for sent, kneb det, meldte de først ankommende til Konduktøren som det var, og saa kørtes der ikke før alle var samlede, de hørte jo til hans Kunder. Slagelsegade vandt efterhaanden en fin Position ikke alene som Forretningsgade, men ogsaa som Bopæl for Samtidige, der stod højt paa Rangstigen og hvem Kongehuset tidt aflagde Be­ søg; foruden alt nævnte Marineminister N. F. Ravn i Nr. 5, boede i Nr. 11 Generalindé A. Holten og fhv. kgl. Skuespillerinde F ru Louise Phister, Kong Frederik VIII og Prinsesserne af­ lagde omtrent ugentlige Visitter hos disse; det vil derfor for- staas, at vi stred imod med Hænder og Fødder, da Borger­ repræsentationen i 1905 tog Navnet Slagelsegade fra os, det lyk­ kedes os jo ogsaa ved at fremhæve de »stavnsbundnes« forret­ ningsmæssige Interesser, at l'aa Navnet tilbage en Maaned ef­ ter. Foreningslivet dj^rkedes i »Østerbros Borgerforening« og i »Foreningen af 19. Janua r 1886« (i Sidstnævnte var Victor Sauerberg et meget skattet og til Dilettantkomedie meget søgt Medlem); den kafésøgende Del af Bedsteborgerskabet havde deres Stamknejpe i »Petersborghallen«s dybdybe Kælderlokaler (nedlagt m idt i Halvfemserne), Ungdommen søgte udad og ind til Byen og Vesterbro indtil Kafeerne »Odin« og »Premier«s moderne Udstyr efterhaanden gjorde sig gældende. Omkring Aarhundredskiftet rejser det nye Kildevældskvar- ter sig med Folere over til Lyngbyvejen og de omliggende Grunde, der nu optages af Bygmester I. F. Adolphsens store Komplekser; Østerbros yderste Arm, Hellerup, udvikler sig til

19 et storstadsmæssigt Hele, saa at det Østerbro, der i 1854 talte 450 Beboere, i 1890 naaede 3000, nu i 1917 tæller 69000 Be­ boere; at en stor P a rt af Idyllen derved ganske naturligt er gaaet bort, indrømmes selv af en incarneret Østerbroer, men dog finder vi at der er dejligst paa Østerbro, og den Skov af Løv som jeg i 1892 saa ind i naar jeg kiggede ud af mit Dag­ ligstuevindue, er vel forvandlet til Bjerge af Mursten, men fra de enkelte Træer, som endnu er bevarede, jubler i denne Tid hver Morgen Solsorten sin Glæde ud over Vaaren, der skal komme og Bogfinken og Musvitten kvidrer lystigt under deres travle Færden paa Jorden medens de søger Føden. Og søger jeg Idyllen ude i det Fri, hvor findes der da smuk­ kere Udsigt end Sortedamssøen, naa r den i Vaaren er kranset af det nye friske Løv og Kastanien staar i Blomst; jeg tror Borgerskabet igen ha r fundet at en Tur langs Søen er Umagen værd, for i de sidste to Somre har der været en ustandselig Strøm af Aftenpromenerende (skulde det være Krigen, der har forandret Borgerskabets Sædvaner til nu at søge denne billige Adspredelse?), naar vi, forhaabentlig snart, faar lidt Siv og et P a r Buske hist og her ved Bredden, vil det Fugleliv, der nu rører sig, faa den fornødne Ramme; vi ha r den smukke Fælled- park, men den har ikke endnu formaaet at trække det store Publikum til sig; og saa ha r vi sidst, men ikke mindst, det dejlige Langelinje og Øresundet, der tryller og binder, saa vi gerne giver, jeg tror det er Victor Rydberg, Ret, naar han synger:

Kring hela jordens rund finns ej så glad en bolja som blå Øresund, hon strommar långt hon blickar stort och det år Danmarks kungsvåg och det år Nordens port.

Den faglige Samlingstanke indenfor Barbererne kom sidst i Halvfemserne til Udbrud ved Dannelsen af Østerbro-Hellerup 2*

20 Barberforening; de første Udslag af Forsøg paa Smaareformer, som Sauerbergs Henstilling i 1896 om Lukning i Sonnnermaane- derne Kl. 9 Aften, faldt ynkeligt til Jorden — tænk hvor forma­ steligt, at saadan en Nybegynder vilde lære gamle Mestre hvad Tid der skulde lukkes; i 1892 prøvede Fortælleren en anden Me­ tode, jeg lukkede min Stue Kl. 8% og spadserede langsomt forbi mine nærmeste Kolleger, dampende paa en Cigar, (det syntes jeg, maatte gore foroget Indtryk af m in »Frihed«), og blev altid set, for der var som Regel kun lidt at gore efter 8 ; det battede, næste Aar kom Gerhard Petersen med en Liste om Sommer­ lukning foran paa Broen, og den gennemførtes ogsaa og holdt sig gennem Aarene til Lukketiden lovordnedes; noget lignede gjorde sig gældende for Aftenlukningen om Vinteren, et P a r gør Begyndelsen og saa folger efterhaanden de ovrige med. Det ny Montsystem vi fik i Decbr. 1873, bragte os, fra Montenheden 4 Sk., til den ny Enhed 10 0 ., en kærkommen Anledning til at foretage den Ændring i Betalingen for Bar­ bering der Januar 1875 gennemførtes som Normalbetaling, at de 8 Sk. for Klipning samtidigt ændredes til den anden Mønt­ enhed 25 Øren, fulgte af sig selv; den næste Regulering 1 . April 1892 til 12 henholdsvis 35 Øre gled ogsaa uden større Bryde­ rier ind som Normalbetaling for disse vore to vigtigste Arbej­ der; vore senere Reguleringer gennemførtes, for en Del, D istrik t­ vis ved de faglige Foreninger. Foreningen af 25. Febr. 1861 var Standens Repræsentant og kunne endnu i 1892 gennemføre ovennævnte Regulering, men da den kun havde et Mindretal af Barbererne til Medlemmer og nærmest mente at have en filan ­ tropisk Opgave, føltes der, da Pris, Lukketid og Svendespørgs- maal rejstes, en Trang til særlige faglige Foreninger, der skulle samle Flertallet af Fagudoverne indenfor lokale Rammer; en i 1898 dannet Svendefagforening rorte saa stærkt paa sig at den gav Stodet til Dannelsen af Barber- og Frisørfagorganisationen af 6. Maj 1898, der omfattede 7 Kredsforeninger, som alle be- staar endnu og hvoraf Østerbro-Hellerup Barberforening er det ene Led, den stiftedes paa et af Victor Sauerberg og Chr. Stie-

21

per indkaldt Møde Tirsdag den 30. Aug. 1898, hvor følgende Østerbro- mestre var mødt: G. M. Lund, Fritz Jeppesen, M. W. Willumsen, Gerh. Petersen, Vilh. Jensen, J. M. Hansen, A. Zingel, Peter Andersen, P. Peter­ sen, Thorn. Christensen, Chr. Niel­ sen, C. Mossin, S. Christiansen, Ferd. Larsen, A. Clemensen, L. Th. Niel­ sen, J. Lunow, Vilh. Larsen, V. Haase, Otto Sørensen, Jul. Petersen, V. Sauerberg og Chr. Stieper; Mødet holdtes paa Café »Rosenlund«. Tirsdag d. 6. Septbr. samledes man

Ivrauses Linde (Melchiors Plads).

igen, hvor Love vedtoges og Bestyrelse valgtes; denne kom til at bestaa af Chr. Stieper, Formand; V. Sauerberg, Næst­ formand; W. Willumsen, Kasserer; Thorning Christensen og A. Zingel, Repræsentanter; J. M. Hansen og Chr. Nielsen Revisorer. Den 1. Decbr. 1898 ændredes Foreningens Love, saa de bliver enslydende med de ovrige Kredses. k. Maj 1899 træffes Arrangement med »Circus Ducander«, hvorved alle Medlemmer faar 4 Adgangskort for Ophængning af Cirkusplakater. Den i 1898 gennemførte Sommerlukning Kl. 8 , følges af en fra 15. Marts 1899 gennemfort 8 -Lukning hele Aaret, ligesom 15 Øres Prisen for Barbering gennemfores for den indre Del af 1ste Distrikt, og fra samme Dag tages der m indst 35 0 . for Klipning overalt i Kredsen. Af samtlige Bar- berere staar nu kun 4 udenfor Foreningen. Møderne ha r h idtil været afholdt paa »Rosenlund«, nu bliver »Møens Minde« Sommer- og »Fram« Vinterlokale, begge Steder er der stor Tilslutning. 8. Novbr. paabegynder Viggo Olsen Arbejdet for 15 Øre Prisen (Agitationen indledes i Fag ­ bladet 1 . April 1898) ved et Mode i Ø.-H. B. der afholdes i »Fram«. 1. Decbr. ha r alle i Kredsen underskrevet og 15 Øre Prisen træder i Kraft 1. April 1900.

22

Chr. Stieper i kommunalpolitisk Selskab. (»Klods Hans«, 18. Dec. 1904).

6 *. Maj 1900. Foreningens Fest for »15 Øres Prisen«s Gennemførelse; til denne Foreningens første Fest var indbudt d ’Hrr. L. Wiegandt, Viggo Olsen og J. C. Andersen med F rue r; alt forløb udmærket, men Festen sved længe til F o r­ eningens Kasse. Febr. 1900. GI. Carlsbergs Barberbilletbøger indføres. Chr. Stieper indvælges af Fagorg. i det første Udvalg om Sammenslutning af Fagorganisationen og Foreningen af 1861. 21. Juni 1900. Der er 44 Barberere i Kredsen, deraf 37 Medl.; den forreste Del af Østerbro tager 40 0 . for Klipning. 30. Juli 1900. Skovtur til Rungsted-Hørsholm. August 1900. Kongres i Nakskov, Københavnerne tager hjem over Langeland-Svendborg-Nyborg-Korsør. Chr. Stieper ha r i Septbr. en Redegørelse over Arb. paa Kongressen opt. i »Vort Land«.

29. August 1900. Org.s Adgangskort for Lærlinge til Øvel­ serne paa St. Johs. St. og Alm. Hospital indføres. 13. Septbr. 1900. Chr. Stieper vælges til Org.s Tilsyns­ havende med Svendebureauet i Fiolstræde 16. 23

0 . H. B. paa Skovtur 1901. — Hvil i Boserup Skov.

8. Novbr. 1900. 43 Barberer, deraf 38 Medl. i Kredsen; Ø.-H. B. indmeldes i Danmarksforeningen. Chr. Stieper udarbejder efter indsamlet Materiale, neden - staaende Statistik over Barberere og Frisører i København. Barberernes Medlemmer i Lærlinge Svende Antal Fagorg. F. af 1861 Fagf. udenf. F. 1. Kr. Byen (Centrum) 57 45 42 34 12 18 2. » Byen (City) . . . . 63 38 27 27 19 13 3. » C. og Amager .. 23 — 10 11 12 — 4. » V. og Valby . . . 60 53 24 27 11 18 5. » N. og Stefanskv. 52 34 16 22 10 6 6. » Frederiksberg.. 46 38 13 22 11 20 7. » 0 . og Hellerup. 42 36 18 22 4 16 Ialt............. 343 244 150 165 79 91 i 1. og 2. K r e d s ............. 14 Frisører, Svende ialt 29

24 April 1901. Svendenes Stuer paa Frederiksberg oprettes. 16. Juli 1901. Skovtur til Roskilde og Boserup. 29. August 1901. 43 Barberere i Kredsen, deraf 9 udenfor Foreningen. 17. April 1902. (I »Odin«). 35 Medl. i Foreningen, 8 uden­ for. Formandens Appel til 1861-Foreningen om at udvide sine Rammer, saa at Arbejdet for Standen samles indenfor dens Omraade; Chr. Stieper nedlægger Formandsposten; Alfred Cle- mensen overtager denne; C. Kønigslieb vælges til Repræsentant. Sommerlokale paa »Helgoland«. 27. Noubr , 1902 (i »Fram«). Fredensgade—Ryesgade sætter Prisen ned til 12 Øre. 2. Juli 1903. Sidste Mode i Fagorganisationens Hovedbe­ styrelse. 1A. Novbr. 1903. 30 Medlemmer i Foreningen. 2. August 190A. Haandværkertoget, Barberstuerne lukkes den Dag Kl. 2. 10. Novbr. 190A. 20 Medlemmer; Chr. Stieper overt. igen Formandsposten; Lukning 1 ste Juledag vedtages. 17. Juli 1905. Skovtur til Gribskov—Fredensborg og As­ minderød. 1905. Vinterlokale i »Gamma«. 16. Febr. 1906. Lukning fra 10—3 i Anledning af Kong Christian IX Bisættelse. 27. Febr. 1906. Chr. Stieper medvirker i Festudvalget og som Oldermandens Sekretær ved 400 Aars-Festen for Barber- laugets Oprettelse. 2den Pinsedag 1906. Lukning overalt, paa én nær. Sommerlokale i Webers Restauration. 16. Juli 1906. Skovtur til Helsingør—Kronborg. 1. Decbr. 1906. Prisregulering, efter et Møde 12. Novbr. i Foreningen af 1861. 1. Juli 1907. Forhøjelse af Søndagspriserne forkastes. 29. Oktbr. 1907. Lørdagslukning Kl. 10 forkastes. 1. Juledag 1907. Lukket (hos 64 af de 65 Mestre).

25

Forslag om Prisregulering indledes. („Red. Stieper paa Talerstolen". Pol. 13.—11.—1906).

16. Jun i 1908. 65 Barb., 51 Medlemmer. Aftenlukkeloven træder i Kraft. 28. Jun i 1908. Skovtur (33 Deltagere) til Holte og Rudersdal. 30. August 1908. 10 Aars Stiftelsesfest paa »Kildevæld«. 16. Marts 1909. 76 Barb., 54 Medlemmer. 11. Maj 1909. Formanden stiller, i Anledning af et Lavs- medlems, for Formanden og Foreningen ærerørige Udtalelser,

26 sit Mandat til Raadighed, der afholdes 22. Jun i 1909 ekstraord. Generalforsamling, hvor følgende Adresse oplæses af E inar Pe­ tersen: »I Anledning af, at det er kommet os for Øre, at De agter at nedlægge deres Mandat som Form. f. Ø.-H. B., føler vi undertegnede Medlemmer Trang til samlet at bringe Dem vor Tak for det Arbejde De har udrettet indenfor Standen og for den sympathetiske Maade, hvorpaa De altid er optraadt under Varetagelsen af vore fælles Interesser. — De er en god Kollega, og De har vist, at De baade har Evne og Vilje til at varetage Standens Interesser saavel indadtil som udadtil, og det er derfor et Ønske hos os Alle, at Barberstanden blandt dens Medlemmer, og navnlig blandt dens ledende Mænd, stedse maatte kunne nævne Mænd som Dem. Vi beklager i høj Grad hvis De fastholder Deres Beslutning om at træde tilbage som Foreningens Formand.« Oplæseren udtaler »paa de 38 Under­ skriveres Vegne, saa mange som jeg ha r truffet i de to Dage jeg h a r samlet Underskrifter, deres hjerteligste Sympathi;« efter en livlig Diskussion, hvor man udtaler sig stærkt misbilligende om fremmed Indblanding og Kritik af Foreningens Forhold, genvælges Formanden med 4 Stemmer imod. 17. Oktbr. 1909. G. M. Lund død. 2A. Novbr. 1909. 79 Barb., 61 Medlemmer. Ny Love og Ved­ tægter for Bestyrelsens Arbejde vedtages. Næstformanden W. Willumsen fratræder efter 11 Aars Arbejde og C. Kønigslieb vælges til Næstformand. k. Maj 1910. Chr. Stieper er til Stede ved Lærlingenes Øvelser paa St. Johs. Stiftelse. 10. Maj 1910. 83 Barberere, 61 Medlemmer. Forslag om Aftenlukning Kl. 7 i Juli og August affoder livlig Diskussion, ingen Afstemning. Sommeren 1910. Hellerupdistriktet træder ud; forsøger en Tid selvstændig Virksomhed. Chr. Jensen, Formand. 11. — 29. Juli 1910. Chr. Stieper paa Statsstipendie i Stock­ holm—Christiania—Gøteborg. Blandt Kollegerne i Stockholm, som var særlig opmærksomme mod deres danske Gæst, maa

27

Frisøi’stuen paa St. Jolis. Stiftelse 1911. nævnes Foreningens Æresmedlem Svante G. Sundin, Red. Jean Ekengren, Carl Weiss, Emil Olsson, Joel Watz, K. F. Røhman, Svante Ekengren, Anton Seeger og Frk. Fanny Severin; fra Chri-

Her foretages Lysning i Ansigtet. — St. .lolis. Stittelse 1911.

28 stiania mindes C. S. særlig den utrættelige Red. Vilh. Nord- berg, Jacob Olsen, Carl Jensen (»Grand«), B. Engebretsen, John Aahlenius, J. B. Knutzen, Vald. Bech, C. Heggeland og gamle Chr. Pettersen ikke at forglemme; Johan Christoffersen fra Trondhjem, der ligeledes var Gæst i Christiania, tog sig ogsaa meget opofrende af C. S. I Goteborg havde C. S. en opmærk­ som og stærkt fagligt interesseret Cicerone i Victor Wernstrom. 29. Novbr. 1910. Chr. Stieper hos fungerende Borgmester, Raadmand P. Gram, for at soge Lokale til Øvelserne paa St. Johs. Stiftelse, der hidtil ha r fundet Sted i en mørk Kælder­ gang; d. 9. Febr. 1911 gentages Besøget hos Borgmester C. Leli- mann, d. 21. Febr. indsendes Ansøgning til Magistraten, og med Anstaltens Fuldmægtig, G. Hedemarks, elskværdigste Bi­ stand, naar Skolen 22. August 1911 at flytte op i det ny Arbejds­ lokale, hvor Fuldmægtigen byder Velkommen og hvor Læ r­ linge og »Kunder« berømmer Forandringen i veltalende Ud­ brud. Det praktiske og billige Inventar er fremskaffet af C. Kønigslieb og Sæbeskaalene skænket af Grosserer H. V. Jensen. Efter Samraad med Borgmesteren søger Chr. Stieper Inspektor Chr. Friis paa Alm. Hosp. for at søge en Ordning i lignende Retning, og faar 24. Novbr. 1911 Forespørgsel »om hvor stort et Beløb der antages at ville medgaa til eventuel Lønning af den Tilsynshavende;« til Magistraten fremsendes 28. Febr. 1912, efter Aftale med Borgmester og Inspektør, Andragende om et Beløb paa 300 Kr. aarligt til en Læremester ved Øvelserne paa Alm. Hosp., der henvises til at 20—22 Lærlinge i 1911 ha r be­ sørget 9000 Barb. og ca. 1000 Klipninger paa St. Johs. Stif­ telse; ved Overbringelsen af dette Andragende udtaler Borg­ mesteren Ønske om at faa Meddelelse om lignende Ordning i andre Byer; disse fremskaffes og indsendes saalydende: »Hermed skal jeg tillade mig at fremsende ønskede Oplys­ ninger om Fattiganstalter m. m., hvor Barberkorporationen ha r overtaget Barbering og Klipning af de paa disse Indlagte. I Odense betaler Kommunen 150 Kr. om Aaret for 1 G. ugl.

29 Barb. af Fattiganstaltens Lemmer, disses Antal varierer mellem 40 og 100. I Aalborg er følgende Ordning truffen: 1 . Aalborg Fattiggaard betaler for 1 G. ugl. Barb. af ca. 60 Lemmer, 200 Kr. aarlig; desuden særskilt for Klipning af Haar 30 0 ., for Skæg 15 0 ., for saarbefængte Hoveder paa Sygeafdelingen 75 å 100 Øre. 2. Arbejdsanstalten: for Barb. og Klipning 1 G. ugl. af ca. 50 Lemmer 200 Kr. aarligt. 3. Alderdomshjemmet: Barb. 1 G. ugl. å 12 0 ., Haarklip- ning 30 0 ., Skægklp. 15 0 . 4. Amtsygehuset: Barb. 15 0 ., Klipn. 40 0 ., Skæg 20 0 . 5. Arresthuset: Barb. 15 0 ., Klipn. 40 0 ., Skæg 20 0 . 6 . Garnisonssygehus: Barb. 15 0 ., Klipn. 40 0., Skæg 20 0 . 7. Karmelianerkliniken: Barb. 15 0 ., Klipn. 40 0 ., Skæg 20 0 . I en Del Provinser er Barberingen paa Byens Fattiganstalter givet til en af Barbererne i Byen, som derfor faar Betaling pr. Ekspedition, som Regel alm. Stuepris. Til Sammenligning tjener: Aalborg betaler for ca. 3000 Bar­ beringer 200 Kr. — 6,5 pr. Eksp., paa St. Johs. Stiftelse udført 9000 Barb. og 1000 Klipn. = 885 Kr. For Østerbro-Hellerup Barberforening tegner ærb. Christian Stieper. Disse Oplysninger indsendes i Marts 1912, men til 12. 6 . hores der intet fra Magistraten, Chr. Stieper henvender sig hos Borgmesteren igen og hører da at der fra Laugets Side — paa Trods af at dette 26.9. 1911, paa Opfordring af C. Kønigslieb, Chr. Stieper og Laugsmedlemmer der har Lærlinge paa An­ stalten, h a r bevilget Ø.-H. B. 125 Kr. aarligt til St. Johs. Stif­ telses Skole — er sket Henvendelse om ikke at træffe Ordning med Ø.-H. B.; C. Kønigslieb henvender sig saa 20.6.1912 til Borgmesteren og udtaler Ø.-H. B.s Agt at overlade Lauget

30 Ledelsen al’ Skolerne naar de ere i god Gænge; Ø.-H. B. ind ­ kalder de ca. 40 Mestre, der har Lærlinge paa Stiftelsen, til Mode i »Odin« 5. Septbr. 1912, da Laugets Indgreb »har skudt Løsningen ud og forrykket den økonomiske Stotte, der var saa godt som lovet Skolen fra Magistratens Side;« her vedtages at indkalde til ekstraordinær Generalfors, i Lauget; Sagen tages dog af Best. først paa Dagsordenen ved ordinær Generalfor - ling og endte med et storre personligt Opgør; Bestyrelsen i Ø.-H. B. vedtager da at opsige den med St. Johs. Stiftelse trufne Ord­ ning og trækker vort Andragende om Alm. Hosp. Ordningen tilbage, meddeler Borgmesteren dette 24. 9. 12 . og endvidere i Skrivelse af 28. Septbr. 1912 til Hans Jørgensen, Lederen af Laugets Fagskole, at Ø.-H. B. afstaar sine Retigheder og Pligter, Skolen paa St. Johs. St. vedrorende, til Lauget fra 1. Janua r 1913 og beder en Lærer sendt ud til den første Øvelsestime i det nye Aar; Skolen paa St. Johs. St. trives vedblivende og 4 Aar efter aabnes Skolen paa Alm. Hosp. 7 Decbr. 1910. Viborggadedistriktet forhøjer til 15 og 35 0 . iste og 2den Juledag 1910 aabent fra 10 til 12. 4. Jan. 1911. Chr. Stieper udarbejder paa Justitsm in iste­ riets Opfordring et Udkast til »Sundhedsvedtægt for Barber- og Frisørstuer i Danmark;« en af Esbjerg Byraad vedtaget Ved­ tægt havde nogle meget drakoniske Paragrafer angaaende Bar- berstuerne, ved Indgriben fra Standen (Fr. Sundstrup, N. E. Probst og Chr. Stieper) ændredes disse af Sundhedsstyrelsen (se Sk. Fr. Tid. 15.9.1911). 7. Marts 1911. Chr. Stieper taler om »Sundhedsregler for Barber- og Frisørstuer« i Barber- og Frisør-Medhjælperfor- eningen af 13. Marts 1908. 1A. Marts 1911. 82 Barb., 63 Medlemmer. Chr. Stieper meddeler at han ha r paabegyndt en Indsamling af biografiske Notitser om nuværende og tidligere Kolleger paa Ø.-H. B.s Omraade. 20. Juli 1911. Ryesgadedistriktet genindfører 15-Øres P ri-

sen for Barbering; 7 Barb. i 1 ste Distrikt tager nu 50 0 . for Haarklipning og al Rabat ved Kombination er strøget. 27. Marts 1912. Efter en Visit paa St. Johs. Stiftelse af Forfatteren Chr. Lundgaard d. 13. Febr. faar Skolen en rosende Omtale i »Kobenhavn«. 7. Maj 1912. Chr. Stiepers Beretning om Rejsen i Sverige

Alle 14 Pladser optaget. Lærlingene paa St. Jolis. Stiftelse 1911. og Norge sendes til Indenrigsministeriet og optages i de 4 skandinaviske Fagblade. k. — 6. Ju li 1912. Carl Falck fra Gøteborg i København. 20. August 1912. Sommermode paa »Helgoland« (15 Medl. mødte). Et fra Svende-Fagforeningen fremsendt Regulativ ønsker denne tiltraad t af Ø.-H. B.; henvises til Generalforsamlingen. 10. Septbr. 1912. 83 Barb., 65 Medlemmer. Ø.-H. B. ved­ tager, at den »ikke for Tiden finder Andledning til at tiltræde det fremsendte Ønske om Overenskomst med Svendeforeningen.« 15. Oktbr. 1912. Anton Seeger fra Stockholm i København..

32 22. Novbr. 1912. C. Kønigslieb og Chr. Stieper i Svende- foreningen. 15. Decbr. 1912. C. Ivønigsliebs Artikel om Lærlingeskolen paa St. Johs. Stiftelse i Sk. Fr. Tidende, samme Årtikel findes 1. Jan. 1913 i D. B. og F. T. 21. Jan. 1913. Hovedorganisationen for Barber- og F risø r­ mestre i København og Omegn stiftes, den 27. Febr. fremsendes Program og Love til Ø.-H. B. 27. Jan. 1913 opsiger Fagf. Regulativet til Ophør 1 . Maj. 25. Marts 1913. Ø.-H. B. vedtager at svare, at den ikke for Tiden finder Anledning til at tage Stilling til den ny O r­ ganisation. Ø.-H. B. tilskriver 5. April Fagforeningen, at den tager Stilling til Opsigelsen af Regulativet hos de Mestre, der berøres deraf; Fagf. ønsker kun Forhandling med Ø.-H. B., naar det kan ske for alle Mestres Vedkommende. (Skr. af 15. April). 15. April 1913. Bestyrelsesmøde i »Trehjørnet« vedt. at indvarsle til Møde Mandag d. 21 . April i Good Templarlogen i Ryesgade 106. 21. April 1913. Stormende Møde i Ryesgade 106; M. V. Kjær og M. Breitenstein møder. 22. April 1913. Møde i »Trehjørnet«. Udvalg vælges: C. Kønigslieb, Chr. Olsen, M. Svane, C. Mossin og R. Schwarz; Suppleanter: A. Aagensen og L. Braarup. I tilsendte Regulativ foreslaas følgende Ændringer: Paa mange Østerbrostuer findes ikke Fridage! foreslaas: »hvor der lukkes Kl. 7, falder Fridag bort«; »hvor Stuernes Skik fordrer det, er Arbejdstiden Søn- og Helligdage i Marts—Oktbr. fra Kl. 6 ^ Morgen«; »Læretiden er m ind st 4 Aar«; Opsigelsesfristen foreslaas til 1915. 23. April 1913. Første Møde med Svendenes Udvalg i »Tre­ hjørnet«. 13. Maj 1913. Overenskomst med Fagf. vedtages med 25 Stemmer mod 23 Stemmer. 22. Maj 1913. Paa Bestyrelsesmødet i »Odin« nedlægger C. Stieper og V. Sauerberg.

33 Ekstraordinær Generalforsamling fastsættes til: 27. Maj 1913 i »Odin«; her vælges E. Plass til Form.; M. Svane, Næstformand; C. Kønigslieb, Kasserer; Repræsentan­ ter bliver d’Hrr. V. Simonsen, John Heerup, G. Mossin, L. Schwarz, R. Schwarz og L. Braarup. Der nedsættes et Lov­ udvalg til Revision af Lovene: d’Hrr. E. Plass, M. Svane, C. Kønigslieb og V. Simonsen. 11. Jun i 1913. De nye Love vedtages. 1. Ju li 1913. Overenskomsten med Fagf. træder i Kraft. 46 Medlemmer. 21. August 1913. Østerbro Barbermesterforening stiftes med 12 Medlemmer, afgaar ved en blid Død 1 . Maj 1915. 1. Oktbr. 1913. Ø.-H. B. indmeldes i Hovedorganisationen, til Delegerede vælges: M. Svane, H. Lundqvist og V. Simonsen; F. Riel, Suppleant. 1A. Oktbr. 1913. Chr. Askhaven fra Christiania i Kbhvn. 5. Decbr. 1913. Chr. Stieper hos Landstingsmand Poul Rasmusen om Lukkeloven. 1. Jan. 191 4-. Kont. forhøjes til 50 Øre mdl. 20. April 191K. L. Schwarz bliver Kasserer; Albert Dahl og C. Henriksen Repræsentanter. 18. Maj 191A. En »Laane- og Hjælpekasse« oprettes, med S. Christiansen, R. Lunow og L. Schwarz som Bestyrelse. En Minimalprisliste (40 Øre for Haarklipning, 10 Øre for Skæg­ klipning) vedtages. 2 .—5. Jun i 191A. Carl Weiss fra Stockholm i Kbhvn. 25. August 191b. L. Schwarz foreslaar og faar vedtaget at der ydes 50 Kr. til indkaldte Medlemmers Familier. 1. Oktbr. 191A. Emil Olsson fra Stockholm i Kbhvn. 8. Marts 1915. 68 Medlemmer. Niels Larsen, Repræsen­ Maj 1915. En Masseindmeldelse af Svendene i Fagfor­ eningen tvinger alle Mestre ind i Hovedorganisationen, som ha r vedt. en ny Overenskomst paa 3 Aar, med Fagforeningen. 3. Maj 1915. Ø.-H. B. vedtager med 34 Stemmer mod 17 Omkring Trianglen. 3 tant. 1.

34 at lukke Kl. 7 paa Hverdage og Kl. 10 Søn- og Helligdage i de 4 Sommermaaneder. Vedtager 20 Øre for Barbering (15 Øre i Abonnement) og 10 Øres Forhøjelse paa Klipning; 36 Stem­ mer mod 12 . 21. Jun i 1915. »Laane- og Hjælpekassen« gaar ind. 26. Juli 1915. Ryesgade-Fredensgade faar Foreningens T il­ ladelse til at tage 17 Øre for Barbering saa længe Nørrebro ta ­ ger denne Betaling. 13. Septbr. 1915. 90 Medlemmer. Viggo Hansen, Chr. Jen ­ sen og Vald. Thomsen, Repræsentanter. S. Christiansen, Chr. Jensen og C. Kønigslieb vælges til Delegerede. 6. Decbr. 1915. Ny Bestyrelse vælges: Chr. Stieper, Form.; Aage Jørgensen, Næstform.; C. Kønigslieb, Kasserer; John Heerup, Max Jensen, Fritz V. Nielsen, M. Østergaard og L. Braarup, Repræsentanter. 11. Septbr. 1916. 91 Medlemmer. Kontingentet fastsættes til 1 Kr. maanedlig; Vilh. Petersen, Repræsentant. 13. Nov. 1916. Aage Jørgensen, C. Kønigslieb og Fritz V. Nielsen vælges til Delegerede. 10. Decbr. 1916. Chr. Stieper indvælges paa Delegeretmø- det i Prisudvalget og i Sammenslutningsudvalget. 1. Febr. 1917. Ved Urafstemning vedtages med 378 St. mod 77 (Ø.-H. B. 61 mod 14) Prisen paa Haarklipning sat til 65 Øre fra nævnte Dato. 1. April 1917. 94 Medlemmer; 5 Barberere udenfor Fo r­ eningen; der arbejder i Forretningerne 45 Svende, 18 Lærlinge, 35 Indsæbere og 1 Manicuredame.

B I OG RA F I S K E DATA OM BARBERMESTRE PAA ØSTERBRO-HELLERUP’S OMRAADE 1854-1917

3 *

LUND, Gotfred Mathias (Nr. 1 ), f. 17. 1. 1825 i Kbhvn., dobt 22 . 1 . s. A. paa den kgl. Fødselsstiftelse; bliver 5. Ju lii 1826 indpodet med Koekopper, Attesten er undert. af Wm. Ste- buss*); nogle Optegnelser paa denne Attest fortæller om Re- vakcination i Aarene Nr. 2926/1852, Nr. 3151/1853 og Nr. 2070/1855, altsaa før, under og efter de slemme Koleraaar; Lund kommer i Lære hos Barberfrimester I. L. Bern fra 15. April 1840 til 1845; Bern bor i »Hotel Royal« ved GI. Strand 152, og dør ved den Tid Lund ha r udstaaet sin Læretid; Stuen blev solgt til A. P. Gjørding, der tidl. boede i Springgade 28; hos ham er Lund fra 16. April 1845 til 7. Nov. 1847 og ha r været »særdeles troe og redelig samt me­ get flink og duelig«. Af Amtet faar Lund Svendebrev d. 15. April 1847, undertegnet af Oldermand P. I. Møller og Bisidderne H. G. Kruse og Z. Thostrup. Om det var Bern eller Gjørding, der samtidigt kunde slibe vides ikke, men Lund lærte og udnyttede senere denne Færdighed; inden Lund fik Stue, drev han en Tid Sliberi i St. Regnegade (12-16); i 1852 aabner Lund Stue i L. F iol­ stræde 195; flytter 1853 til s. Gade Nr. 201 (16) og afstaar 15. 1 . 1854 Stuen til W ithus Friderichsen*); bor en kort Tid privat paa Graabrødretorv 108 og aabner Højsommeren *) Wm. Stebuss, Reg. Chirurg v. 1ste Jyske Infant. Reg. og Landkadet- korpset. *) Withus Friderichsen, f. 15.6. 1829 i Kbhvn., lært hos P. O. F. Wit- tenburg i Brogade 25; overt. 15. 1. 1854 G .M. Lunds Stue i Fiolstræde 10; sælger 14.4.1889 Stuen til Victor Haase og dør 8.5.1901.

37 1854 Stue paa Østerbro 105 (20-38); flytter 1858 til Nr. 96 (25); aabner April Flyttedag 1859 Stue i Nr. 19 og bor her i 35 Aar; loser Borgerbrev 1 . Oktbr. 1863 og faar Tandud- trækningsbevilling den 23. 9. 1872; overtager April Fl. 1893 A. W. Wimmelmanns Stue paa N. Frihavnsvej 25 som Filial, lukker her April Fl. 1894; den 17. 10. 1893 flytter L.

til Ryesgade 131, Hjørnet af Østerbrogade; den 1.6.1903 overdrager L. Stuen til Sted­ sønnen Vilhelm Lund, pus­ ler dog vedblivende lidt rund t i Forretningen, og dør, næsten 85 Aar gammel, den 17.10. 1909. G. M. Lunds 4 Sønner blev alle Barberere og lærte hos Faderen. Albert L., f. 12.2. 1850, overt. April Fl. 1872 J. Sterns Stue i Dronningens Tværgade 9; bor senere i St. Kongensgade 21, 52 og 59; ophører m. Forretningen 1915 og bor nu i »Alderstrøst«. Pe-

G- M- Lund.

ter L., f. 2.3. 1858, dør af Tu ­ berkulose 1890. Thorvald L., f. 24. 5. 1860, har 1875 Stue i Studiestr. 12 (1 Aar); er derefter i Pilestræde 42 i 17 Aar og bor nu paa 15de Aar i Montergade 2. Vilhelm L., f. 2.2. 1864; overt. 1893 L. A. P. Eriksens Stue, Nørrebrogade 88 , overdrages et Par Aar efter til Svogeren Carl Havlykke. RASMUSSEN, Christian Ferdinand (Nr. 2 ), f. 17.6. 1840 i Ivo- benhavn, lært hos F. Th. Staahl, L. Strandstræde 14 (5. 10. 1859—5. 10. 1863); havde forst lært Stentrykkerprofessio­ nen hos Carl Otto; rejser til Sverige, er 20. 3. 1865—25. 6 . 1865 hos Badaremåster A Gartner i Lund, loser 7. 7.1865