Spejlet

Kong Christian IX.s Haand. (P.)

Kronprins Frederiks Haand. (P.)

Hænder. Fotograferet efter Naturen og efter Voksafstøbninger i Panoptikon. (De første mærket N., de sidste P.)

V e d Ordet Haand vækkes de forskelligste Forestil­ linger hos Folk. Mens de konservative Blade for­ trinsvis tænker paa den »agtede Haand«, fra hvem de modtager saa mange forskellige Artikler mellem Aar og Dag, mindes de radikale fortrinsvis »den døde Haand«, der efter deres Anskuelse indtil for nylig hvi­ lede over Folkets Liv. Spejlet er mindre symbolsk i sin Tankegang og for- staar ved en Haand: den med fem Fingre prydede flade og brede Forlængelse af Armen. Og da det ligesom andre kloge Mænd har lagt Mærke til, at Haanden i næsten lige saa høj Grad som Ansigtet er et Spejl af Ejerens Karakter har den tilvejbragt hosstaaende Række Billeder af berømte Flænder. Se Stephan Sindings Haand. Kraftig og knudret, ener­ gisk i Bygningen som en Falkeklo, der er ved at gribe om sit Bytte. Og sammenlign saa hans Haand med hans Hustrus, Fru Elga Sindings. Haandleddet er bredt og gemytligt som hendes Talent, mens Haandfladen og Fingrene er glatte og velsoignerede, hovedstads- og damemæssige som hendes Trem træden udenfor Scenen. Statistisk Bureaus nye Diretør, Konferensraad Falbe- Hansens Haand løber spidst til, naar Fingrene er sam­ lede. Gaar man ud fra en grafologisk Tankegang, ty­ der det spids tilløbende paa lødig Intelligens og Snille. Da Fingrene tilmed er glatte og velplejede, kommer man til det Resultat, at Ejeren er en diplomatisk Ka­ rakter, der ved tilsyneladende og fint turnerede Ind­ rømmelser forstaar at sætte sin Vilje igennem.

Drager man en Sammenligning mellem de to For­ fattere, Thomas P. Krags og Erik Skrams Hænder, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til paafaldende For­ skelligheder. Mens Skrams Haand er næsten firkantet, glat, egnet til elegante Bevægelser og til Ledsagelse af galante Talemaader, og med et lille Ar, der minder om Ejerens Deltagelse i Krigen 1864, — er Thomas P. Krags Haand lang og smal, Tommelfingeren kantet i Kon­ turerne, Haandfladen aaret og ru. Denne Haand tyder paa, at dens Ejermand har et større Forraad af Kraft og Energi end af Ynde og fint afsleben Elegance. Karakteristisk er Georg Brandes’ Haand. Læg Mærke til Fingrenes nervøst tvungne Smaalinier. Tommel­ fingeren, Langemand og Guldbrand styrer deres Kurs lige fremefter, løs paa Maalet, medens Pegefingeren og Lillefingeren synes at røbe fremragende Evne til at sætte sig ind i en fremmed Tangegang. Alt i alt gør Haanden rent instinktmæssig det Indtryk paa Beskueren, at dens Ejer er en saare fremragende Mand. Mens Lars Dinesen har en glat Haand, der intet røber overfor Beskueren, med smaa Hudfolder mellem Fing­ rene og Haandfladen, som tyder paa, at dens Ejermand ikke lader den ene Haand vide, hvad den anden har for, — gør Christen Bergs Haand et ganske andet Ind­ tryk. Fingrene er kraftige, demokratiske, og Haanden gør i lige høj Grad Indtryk af at egne sig til Venne- haandtryk som til at slaa i Bordet med, naar der er Strid blandt Meningsfællerne. — Læg Mærke til den uhyre Forskel mellem Sindings og Thorvaldsens højre flaand. Sindings Haand er knud-

Billedhugger St. Sindings Haand. (N.)

Bertel Thorvaldsens Haand. (P.)

- 101 —