545170493

Og fra hine Aar stamme ogsaa de nulevende ældste Medlemmers tidligste Erindringer, ligesom det Repertoire, som blev sunget, fortrinsvis vare de Fædrelandssange, som senere lød fra alles Læber, og endnu have bevaret Interessen og stedste holdes paa Repertoiret. Og meget snart meldte der sig Opgaver for de faa Sangforeninger, som dengang bestode, thi Krigen, som omfattedes af Alle med Begejstring og Varme, bragte ogsaa sine dybe Vunder, som man saa godt som mulig maatte stræbe at læge, og saaledes fremstod da Tanken om at afholde et Marked i Rosenborg-Have til Fordel for de Saaredes og Faldnes Efterladte, ved hvilket Marked Maler-Sangforeningen medvirkede, saa vidt man ved, første Gang offentlig, ved en større Koncert den 21de August 1849. Indøvelsen af Sangene til denne Koncert foretoges i det første Lokale, Maler-Sangforeningen havde, nemlig i Lille Kongensgade gi. Nr. 85 (nu Nr. 25), hvorfra man senere flyttede ud paa »Enighedsværn«, som laa hvor Helgolandsgade og Colbjørnsensgade nu skjæres af Ny Stormgade; her vare Lokalerne rummeligere end inde i Byen, og bedre egnede til at afholde Kon­ cert i, af hvilke den første afholdtes den 13d e Juni 1847, og senere gjentoges disse en eller flere Gange om Aaret; efter disse Koncerter afholdtes der Assemblé, som bestod i en »Svingom«; man var dengang beskeden i sine Fordringer til Musik, thi denne bestod i Reglen i Harmonika-Musik. Herrerne, som deltoge i Dansen, betalte 1 Mark i gamle Penge, men man morede sig altid godt, og mødte ikke i Baldragt. Det hændte ogsaa undertiden, da man havde Lokale herude, at man blev saalænge samlede om Punschebollerne, at Vesterport var blevet lukket, men det generede Ingen — Arm i Arm vandrede de glade Sangere da langs

8

Made with FlippingBook Online newsletter