545170493

foreningen paa sin Jubilæumsdag sin bedste Tak for ydet Støtte gjennem de svundne Aar, for den store Velvillie, det har vist Foreningen ved tildels gratis at levere de Farver og Materialier, som ere anvendte til Udførelsen af samtlige Karnevals Dekorationer, hvilket er et smukt Bevis paa, at dets Aktionærer altid med Glæde mindes den Forening, hvorfra de have hentet mange af deres Ungdoms, Manddoms og Alderdoms bedste Minder, og af hvilken de fremdeles næsten alle ere Medlemmer. Maler-Sangforeningen har paa sin Side ikke tabt sine ældre Medlemmer af Syne, selv efter at disse ere traadte tilbage fra aktiv Deltagelse i dens Adspredelser, idet den har givet Møde ved alle de Lejligheder, hvor dens Medlemmer med Hustruer indenfor nævnte Tidsrum have fejret deres Sølvbryllupsfesfer. Blandt disse finder man Anledning til at fremhæve Ægteparret A. C. G e js l e r , til hvis Sølv-, Guld- og Diamantbryllupsdag Sangforeningen har bragt sin Hilsen ved, ligesom til foranstaaende Sølvbryllupsfester, at møde om Morgenen i Hjemmet og afsynge en i Dagens Anledning forfattet Sang samt overlevere Brudeparret et Diplom, som- ved Foreningens flinke Illustratorers Hjælp har været rigt illustreret med Hentydning til Festens Karakter.

Idet der nu kan skues over et Tidsrum af 50 Aar, ligger det nær at dvæle ved alle de glade og lyse Minder, som Maler-Sangforeningens Medlemmer bevarer i Erindring om deres gamle Forening. Den har til enhver Tid været et Fristed, hvor godt Venskab og godt Kammeratskab bragte dens Medlemmer nærmere 55

Made with FlippingBook Online newsletter