292643233

5 Det er i Reglen Administrationen selv, som projekterer, og som approberer Planerne. Heri ligger en principiel Svaghed ved kommunal Drift og Statsdrift. Under Kom­ munen er det rent tilfældigt — og jo mere demokratisk Forfatningen bliver, jo sjeldnere vil det blive — , om der i Borgerrepræsentationen findes Mænd, der med virkelig Indsigt kan kontrollere og kritisere fremsatte Projekter, hvortil der for Resten kræves meget mere Ar­ bejde, end man kan forlange af en Borgerrepræsentant. For Statens Vedkommende er der den store Mangel, at Ministerierne som saadanne ikke har sagkyndig Medhjælp, der uafhængigt kan kritisere de indkomne Projekter, paa lignende Maade som Ministeriets juridiske Embedsmænd kan kritisere den øvrige Administration. Jeg har ved en tidligere Lejlighed (Teknikermødet i Stockholm 1897) udtalt mig udførligt herom og skal indskrænke mig til at gentage, at det viser sig overalt — baade i Tekniken og i Livet — , at u a f h æn g i g Kr i t i k l i g e s om Ko n ­ k u r r e n c e v i r k e r i h ø j e s t e Grad b e f r u g t en de. Naar jeg i 1898 benævnte mit Foredrag „om Køben­ havns lokale Kommunikationer“ i Stedet for „om Køben­ havns Sporveje11, saa laa det i, at jeg vilde benytte Lej­ ligheden til at udtale mig imod det Banegaardsprojekt, der efter Kommissionsbetænkningen af 1888 var blevet udarbejdet af Statsbaneanlægene og netop stod paa Dags­ ordenen. Dette Projekt vilde nemlig ødelægge den Koncen­ tration af Driften paa Boulevardbanen, som tilsigtedes ved Hammerichs oprindelige Plan af 1885. Man vilde beholde de to gamle Udløb af Hovedbanerne over Frederiksberg og Nørrebro og kun give Boulevardbanen to Spor. Dette var i afgørende Modstrid med et Grundprincip for Trafik­ ordning, som jeg ved min Syslen med Sporvejsplaner var bleven klar paa, nemlig, at T r a f i k en ska l kon -