MiraklernesTid_1700

Morten Fink-Jensen

110

’’Speil eder i mig, og foragter saa ei/Den Naade, som kan eder bringe/Til Gudsfrygt og Dyd” (vers 14).

Delinkventviserne om Struensee og Brandt Der findes en utrolig mængde samtidige skillingsviser og nyhedspamfletter om Struensees og Brandts fald og henrettelse. Som nævnt i indledningen går øvelsen her ud på, at forholde sig til de viser, som hører delinkventvise-genren til, dvs. dem, der med et skær af autenticitet vil bringe en nyhed om fangernes omvendelse og henrettelse (som oftest ved at lade dem gøre det i jeg-form) samt vil formidle en eksplicit advarende og opbyggelig morale. Som nævnt er indholdet af disse tryksager - bortset fra anvendelsen af udvalgte træsnit som kolorit - gennemgående forblevet upåagtede i Struensee-litteraturen. På grund af deres stort set identiske indhold er det dog muligt at foretage en samlet karakteristik ved i det følgende kun at gennemgå enkelte af dem. Henrettelsen af Struensee og Brandt er i den senere litteratur ofte blevet set i lyset af et hævnmotiv fra de nye magthaveres side. Det fandt genklang i skillingsviserne, for så vidt som de to arrestanter blev fremstillede som for­ brydere, der havde fortjent deres hårde straffe. Det betød også, at Guds nåde ikke kom i første række hos alle viseforfatterne. Det ses af visen om Den grove Dannemarkes Morder-Engel af en vis ”P. B”, som snarere havde helvede end himlen i tankerne som Struensees hinsidige destination.34 Ifølge titelbladet var den trykt samme dag som henrettelsen, og har der­ ved karakter af nyhedsvise. På trykkets sidste blad ses et træsnit med den hals­ huggede og parterede Struensee liggende på skafottet for bøddelens fødder mens rakkerknægten hiver i Struensees tarme. En præst står og ser til med uudgrundelig mine. Visens tekst skildrer Struensee som en mand, der ’’Guds­ frygt under Fødder traadte”, og som ville udslette kristendommen og ’’Rette Hedendømmet op” (vers 4). Han var derfor intet andet end Djævelens hånd­ langer, men i den forstand også selv et offer for ondskaben ved - fuldstændig som morderne Moerll og Petersen - at være ’’Bunden fast i Satans Lænke” (vers 6). For sine gerninger fortjente Struensee helvedes straf, fortsatte visen, og døden på skafottet var kun rimelig. Derpå følger en gengivelse af henret­ telsen, hvor der lægges vægt på paralleliteten mellem ødelæggelsen af Struen­ sees krop og sønderbrydelsen af hans grevelige våben. Straffen var dobbeltret­ tet mod liv og ære. Visen slutter med at prise Gud for at have sørget for at afsløre Struensee og redde kongen. Struensees skæbne i det hinsidige tier den om, ligesom Guds nåde over for denne synder forbigås, og i den forstand er visen atypisk. Måske er det udtryk for, at der også var dem, der ønskede at han endte i hel