MiraklernesTid_1700

Peter Henningsen

180

Tugthusenes arbejdskraft var i sagens natur billig, og da det i stigende grad gik op for myndighederne, ændrede tugthusenes funktion sig gradvist fra at være korrektionsanstalter for tiggere og løsgængere til at være egentlige fabriksvirksomheder med groft underbetalt arbejdskraft. De sociale og ud­ dannelsesmæssige intentioner blev "glemt” og vægten blev i stedet lagt på profitten og tvangsarbejdet alene. Rasp-og spindehuset i Amsterdam var alle gode intentioner til trods en straffeanstalt, hvor man udbyttede de fattiges arbejdskraft. Foruden fattige blev også unge kriminelle og andre forbrydere indsat.91 Tugthuset i Amsterdam havde også den særlige funktion, at være et sted hvor pæne familier mod en passende betaling kunne anbringe deres vanar­ tede sønner. Der var således oprettet en særlig afdeling til disse fine fanger, som ikke skulle arbejde, og som boede i enkeltværelser, fik god kost og i det hele førte en tilværelse, der var vidt forskellig fra straffefangernes trøstesløse liv.92 Lignende forhold fandtes herhjemme på St. Hans Hospital, der havde en særlig afdeling for honnette vanvittige —de "honnette dårekister”, som man kaldte dem - og i Børnehuset, hvor forældre kunne lade vanartede børn indsætte til opdragelse mod selv at betale for deres forplejning.93 I skærende kontrast hertil stod den nærmest Monty Pythonske indretning, som lå i det amsterdamske arbejdshus’ kælder. Her blev de genstridige fanger lukket inde i en celle, som gradvist fyldtes med vand. For ikke at drukne måtte fangen uafladeligt træde en pumpe, som var anbragt i cellen. Det var en meget hånd­ fast måde at modvirke dovenskab og indpode arbejdsomhed på.94 Løsgængerne og tiggerne fik som sagt ikke det fine "korrektionshus” helt for sig selv. Magistraten i Amsterdam begyndte snart at klemme rigtige for­ brydere ind, og for spindehusets vedkommende blev udvidelsen af klientellet så markant, at man så sig nødsaget til at ændre indskriften over porten. Hidtil havde der stået "Som det kan ses her, er spindehuset oprettet for at lede fattige pigebørn, unge piger og kvinder bort fra betleri, dovenskab og gale veje...” I 1607 erstattedes det med et relief, hvorpå der var afbildet en kvindelig fan­ gevogter, som lod en pisk suse ned over ryggen på en kvindelig fange. Under det opbyggelige motiv var anført "Frygt ikke. Jeg hævner mig ikke af ond­ skab, men tvinger dig til at være god. Min hånd er streng, men mit hjerte er 95 varmt . Fra Amsterdam bredte tugthusene sig videre ud over det nordlige, prote­ stantiske Europa. Den første tyske by som fik et tugthus af nederlandsk til­ snit var Lübeck, som i 1601 oprettede et Zuchthaus , som dog adskilte sig fra de engelske og hollandske ved både at være hospital, arbejdshus og tvangs­ arbejdsanstalt på en og samme tid. Først i 1613 udskiltes der et selvstændigt tugthus fra komplekset.96 I Lübecks nabobyer (og gamle Hansestæder) Bre-

Made with