MiraklernesTid_1700

182

Peter Henningsen

ne var til trods herfor ikke udelukkende en protestantisk opfindelse, ligesom de heller ikke var begrænset til protestantiske områder. I Rom havde paven allerede i 1500-tallet ved et par lejligheder forsøgt at oprette tugthuse, der kunne rense byens gader for de tusindvis af tiggere, som strømmede til den hellige by, og tvangsarbejde og indespærring spillede i det hele taget en stor rolle inden for katolsk socialhjælp i 15- og 1600-tallet. Der synes imidlertid at have været en tendens til, at tugthuse og tvangsarbejdsanstalter primært blev indrettet i økonomisk veludviklede områder, deraf bevægelsens tilsyne­ ladende sammenhæng med protestantismen, som jo særligt havde vundet terræn i de kapitalstærke nordeuropæiske stater. Protestanternes arbejdsetik gik fint i spænd med de krav, som de nye, fremspirende industrialiserede sam­ fund krævede.103 Forskellen mellem ældre tiders barmhjertige fromhed og 1600-tallets benhårde arbejdsetik kan kort beskrives ved hjælp af et par sigende eksem­ pler: Da rådmanden Percival Cornforth fra York i 1571 gjorde testamente, bestemte han, at 1000 brød skulle uddeles til de fattige, den dag han blev begravet. Da rådmand Agar sammesteds gjorde testamente hen ved 60 år senere, donerede han i stedet penge til byens råd med anmodning om, at de fattige blev sat i arbejde.104 Almindelige hospitaler At der måske ikke var den store forskel på, om man kaldte institutionerne for tugthuse eller hospitaler, kan de franske hospitaler i det 17. og 18. århund­ rede tjene som eksempel på. Grundlæggende for både hospitaler og tugthuse var forestillingen om en social orden, hvor politimæssige foranstaltninger og kristne principper gik hånd i hånd. Når menneskene ikke selv kunne finde ud af, hvad der tjente dem og samfundet bedst, måtte deres ’’sociale lykke” skabes via tvangsforanstaltninger. løvrigt ikke noget ukendt fænomen i histo­ rien. I Frankrig opstod tanken om at kombinere indespærring med tvangs­ arbejde fra et mix af praktiske erfaringer og teoretiske spekulationer med rod i 1500-tallet. Da Barthélemy de Laffémas i begyndelsen af 1600-tallet blev kongelig økonom ved det franske hof, igangsatte han en energisk politik, der helt skul­ le udrydde betlernes og løsgængernes eksistens. Denne politik involverede oprettelsen af to ’’offentlige landsbyer”, en for mænd og en for kvinder, hvor de fattige skulle placeres og sættes i arbejde, om nødvendigt med tvang. Det var dog først med skabelsen af de ’’almindelige hospitaler” i 1650’erne og frem, at tiggernes isolation fra det øvrige samfund for alvor blev sat i værk.

Made with