MiraklernesTid_1700

Miraklernes tid

25

rigsdaler!) en borger begærede uddelt på kongens fødselsdag, for at opmuntre de fattige, ”at de med mig opløfte Hierte og Mund, og offrer, til Gudernes Guder, og Kongernes Konger, Lov, Tak, Hæder og Ære, der hidindtil har saa naadeligen bevaret Landets Konge og Fader, Vor dyrebare Christian. I mine Venner Guds elskelige Siæle, sænder med mig tiilig og sildig, og uafladeligen for Vor kiere Monark Bønner og Forbønner til den almægtige Gud, paa det at Herren vor Gud maae have stedse sin Velbehagelighed i Ham, og at Han maae blive til evindelige Tider Herrens Velsignelse, og Herrens Elskelige”.96 Også den øvrige kongefamilie havde folkets interesse. I september 1790 bragte kronprins Frederik sin brud til København. I forbindelse med de man­ ge festligheder på ’’Indtogsdagen” modtog fattiginstitutionerne adskillige ga­ ver. De fattige skulle også mærke, der var fest. En af giverne skænkede de fattige brød, smør, ost og øl til uddeling på indtogsdagen, ”for at give disse desstørre Leylighed at anraabe Forsynet om Naade og Beskiermelse over det høye Par, som Staden i Morgen faaer i Eye, den Kongelige Familie, og enhver som vil Landets Vel”.97 Guds lykke og velsignelse året rundt Oplysningstidens almissegivere synes at have haft en klippefast tro på, at Gud greb aktivt ind i menneskelivet. Almisser blev derfor ledsaget af allehånde bønner og taksigelser for både stort og småt. Nogle givere ønskede, ”at vor Herre vil husvale os her, og hisset evindelig”.98 En anden takkede Gud ved at tilgodese de ’’nødlidenste Pesthuus-Lemmer i Betragtning (af) Guds sted­ sevarende Naade og Godhed mod mig og mine”.99 Almindeligvis gjaldt gi­ vernes bønner og taksigelser dog velsignelser af betydeligt mindre omfang. I sommeren 1790 begrundede en giver f.eks. sin donation på fem rigsdaler til Trinitatis sogns fattige på følgende måde: ”1Anledning af min Fødselsdag og mit Løfte til Gud for de mange Velsignelser han har tildelet mig, at de Fat­ tige ville bede tillige med mig, at Forsynet trygt vil ledsage over Havet hvad jeg venter, legge sin Velsignelse i ethvert enkelt Foretagende, lade mig og mit Huus hvile under hans Omsorg, og give mig fremdeles Naade og Kraft til at takke ham for hans store Velgierninger”.100 Almisse blev givet året rundt. Visse årstider havde de fattige dog mere brug for almisse end andre: Om vinteren levede mange fattige under særligt kummerlige forhold i utætte og faldefærdige baghuse, mens de om somme­ ren led under den kornmangel, der ofte opstod i månederne inden, den nye høst kom i hus. De fattiges problemer kunne ændre sig med årstiderne, men et barmhjertigt menneskes hjælp var der altid brug for.