MiraklernesTid_1700

Thomas Lyngby

70

så rummet mangedobledes.24Til salenes udstyr hørte også store malerier, der ofte forestillede den regerende konge og hans dronning.25 En af de prægtigste sale fandtes i det palæ, somAdam Gottlob Mokke lod opføre i Frederiksstaden. Rummet var med sine 133 kvadratmeter på stør­ relse med et moderne parcelhus, loftshøjden var 7,65 m. Væggenes og lof­ ternes stuk var forgyldt, ligesom dørfyldingernes rocailler, marmorkaminerne samt spejlenes og billedernes rammer. Guldet strålede og glimtede, når den mægtige prismelysekrone i loftet og de mindre lampetter ved spejlene blev tændt.26 Mange blandt rangsamfundets sociale stræbere har givetvis ønsket at tage del i palæernes liv, og ingen sociale lag har vel kunnet undsige sig en nysger­ righed efter at se de perfekte parykmennesker føre sig i spejlsalene. Da Ul­ rik Frederik Gyldenløve den 31. juli 1687 holdt en fest i anledning af prins Jørgens besøg i Danmark, fik gæster adgang til salens galleri. På salens gulv dansede de fornemme herrer, fruer og frøkener til længe efter midnat, og tre glaslysekroner oplyste salen.27 I de oplyste sale blev nat gjort til dag, og der blev ført et liv, som ikke kunne kopieres af mennesker, der måtte slide for det daglige brød, mens aristokratiets karosser skramlede gennem gaderne på vej hjem fra maskerader og andre fester. Men det var ikke kun ved særlige fester, at Gyldenløve åbnede sit palæ for selskabelighed. Hver dag, når greven var hjemme, modtog han spisende gæ­ ster. Den franske baron Lahontan fortæller i sine memoirer, at da han i 1694 gæstede Danmark, blev der daglig dækket op til taffel med 18 kuverter. For­ nemme herrer og damer indfandt sig, blandt dem franskmanden, der beret­ ter, at måltiderne sædvanligvis strakte sig over to timer, og at de overdådige retter tilfredsstillede gæsterne med deres smag, udseende og duft. I tilknyt­ ning til taflerne blev der først drukket en eller to pokaler øl, herefter blev der serveret forskellige slags vine. Taflerne i Gyldenløves palæ var ikke eneståen­ de. Baron Lahontan beretter, at et tilsvarende selskabsliv - blot fornemmere - fandtes hos grev Conrad Reventlow.28 Selv de, der aldrig fik mulighed for at træde indenfor i palæerne, kunne på bygningsfacaderne få et indtryk af det liv, de rummede. Vinduerne i før­ ste etage var højere end de øvrige etagers. Vinduernes højde udpegede den såkaldte beletage , hvor de repræsentative rum lå. Mokkes palæ blev kronet af grevens våbenskjold, hvorpå elefantordenens kæde og tegn hang. Skjoldet blev flankeret af statuer. Den vingede Fama pegede på våbenskjoldet, mens hun blæste Moltkes ry ud i verden på sin trompet, og Clio med lyre og skri­ verulle nedfældede hans dådrige liv. På tagbalustraden stod også handelsgu­ den Merkur og musernes fører Apollon, der modsvarede Moltkes roller som præses for henholdsvis Asiatisk Kompagni og Kunstakademiet.