HaandværkerBanken_1917

93 paa dette Omraade. Han blev Medstifter ai Arbejdsgiver­ foreningen, hvor han overtog Stillingen som Direktøi, han sad i Bestyrelserne tor Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, Foreningen til Lærlinges Uddannelse og Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring; han var Formand for den danske Bagerstands Fællesorgani­ sation. Til alt dette — og adskilligt mere — føjede han sin Virksomhed i Haandværkerbanken og seks Aais Gei- ning (1895—1901) som Medlem af Borgerrepræsentationen, hvor han særlig virkede for Oprettelsen at det kommunale A r b e j d s a n v i s n i n g s k o n t o r . G æ t j e var saa kendt en Københavner som laa. Da han døde, den 13. Maj 1905, mistede Byen en af sine mest po­ pulære Skikkelser. Den høje, skulderbrede, paa én Gang- muntre og værdige Herre med de graanede Barter savne­ des lang Tid efter mellem »Hesten« og Frihedsstøtten, men ikke mindst derude paa Nørrebro, hvor han for hele Livet havde sit Hjem. Og hans Standsfæller savner ham. Den smukke Minderune, som skyldes hans gode Ven B o s t r u p , er bevaret i nærværende Foriatters Skrilt ved Haandvæi- kerforeningens 75 Aars-Jubilæum. G æ t j e s Efterfølger som Oldermand for Bagerlauget, JOHS . P lTZN ER , fremhævede i en Nekrolog hans udprægede forhandlende og repræsen­ tative Evner, hans store Dygtighed til at klarlægge en Sag og belyse den til dens inderste Kærne. Direktør H a r a l d Bing, der ogsaa skrev Mindeord over V a l d e m a r G æ t j e , gav et Billede, hvis Hovedlinjer var disse: Udadtil den ly­ stige Selskabsbroder, som med sin kønne Tenor sang sig ind i mange Hjærter, indadtil en alvorlig og velbegavet Mand, af sund Dømmekraft, med ikke ringe Menneske­ kundskab, med en vis Evne til at sige Tingen lige ud som den var, ligevægtig i Sindet, et lyst Hoved, der ragede et godt Stykke op over sine jævnlige, et blødt og varmt Hjærte.