HaandværkerBanken_1917

I

D e t var i Marts 1867, at en Kres af københavnske Haandværkere vedtog at oprette en Kreditforening med det Formaal at, som der stod i Indbydelsen, give Foreningens Medlemmer Lejlighed til i paakommende Til­ fælde paa en lettere Maade end almindelig at erholde Laan. »Haandværkerbanken«, som det officielle Navn blev i 1898, kom altsaa til Verden som et Andelsforetagende, som en Forening, der i Lighed med Landbrugets Kreditforenin­ ger og de i Tyskland stærkt udbredte Schulze-Delitzsche Foreninger skulde hjælpe det lille Haandværk til Kredit. Det fremgaar dog af de Udtalelser, der foreligger fra Overvejelserne 0111 Foreningens Oprettelse, at Tanken fra første Færd har været at skabe et banklignende Institut, der skulde kunne yde den Adgang til Laan, som Haand- værkerne i Datiden og navnlig Standens mindre Udøvere havde svært ved at opnaa hos de bestaaende Banker. Der fandtes i 1867 i Hovedstaden 4 Banker, nemlig Na­ tionalbanken, Privatbanken, Kjøbenhavns private Laane- bank og Industribanken. De to førstnævnte havde i For­ vejen en saadan Position, at det var udelukket, at Haand- værkerne hos dem kunde vente at finde aabent Øre for Ønsker om Smaalaan. Nationalbanken, som efter Krisen i 1857 og efter Krigen stod som det danske Erhvervslivs og den danske Stats finansielle Administrator, levede i en an­ den Verden end den, i hvilken Haandværkerne færdedes, og Tietgens Bank havde fuldt op at gøre med at organisere 17 *