HaandværkerBanken_1917

135 fra Kl. 8 til 10. Senere havde den til Huse i Direktør R o t h m a n s private Kontor. Fremgangen var meget lang­ som, og det varede længe, inden Haandværkerbanken overhovedet regnedes med blandt Landets Banker. Til at begynde med gav man den Plads som en Kreditforening for Haandværkere blandt Andelsbevægelsens mere isole­ rede Aflæggere. Senere opfattede man den snarere som en Sparekasse. Det er først efter Reorganisationen i 1895, at den indtager sin Plads som Bank — Landets eneste be­ tydelige Haandværkerbank. Begyndelsen var beskeden, og hos Bankens Ledere var der et almindeligt Ønske om at faa rigeligere Pengemidler til Raadighed, men hvorledes skulde det lade sig gøre? Ved Udgangen af 1867 udgjorde Medlemsformuen kun 2508 Kr., og andre Midler havde Foreningen ikke at dis­ ponere over. Nye Laan kunde kun loves med det Forbe­ hold, at de tidligere Debitorer indfriede, hvad de havde faaet udbetalt af Banken. For at øge Virksomheden be­ sluttedes det at oprette en Sparekasseafdeling, og det lyk­ kedes at Ina Myndighedernes Tilladelse dertil. Den aab- nede i Oktober 1868, og selv om Indlaanssummen i de første Maaneder kun steg til nogle Ina Tusinde Kroner, kunde Bestyrelsen dog derved i væsentlig højere Grad imødekomme Medlemmernes Laanebegær. Pr. Medlem androg Virkemidlerne ved Udgangen af 1867 ca. 25 Kr., ved Udgangen af 1868 ca. 75 Kr., men Aaret efter ca. 165 Kr. Der kom nu mere Fart i Udviklingen. I 1873 var Regnskabets Balance naaet op paa 241709 Kr. og Med­ lemstallet var vokset til 490. Var denne Fremgang end efter Datidens Forhold ikke helt ringe, holdt den dog langtfra Skridt med det øvrige Erhvervslivs Fremgang i hine livlige Griinderaar. Begyndelsen af 1870erne bragte