HaandværkerBanken_1917

24 Foreninger var baserede paa solidarisk Ansvarlighed, og han betegnede dette Princip som nødvendigt til Opnaåel- sen af et tilstrækkeligt Indlaan (3—4 Gange Grundionden). Der blev paa Mødet straks taget Afstand fra Tanken om solidarisk Ansvarlighed, og en Del al de tilstedevæ­ rende mente, at man overhovedet ikke skulde oprette no­ gen Kreditforening, idet de henviste til de bestaaende Pengeinstituter, særlig Industribanken. Andre gjorde her­ imod gældende, at Industribanken kun daarligt varetog de smaa Haandværkeres Interesser, og at det vilde være af stor Betydning for Haandværkere og Industridrivende, om de paa en lettere Maade end gennem de eksisterende Banker kunde erholde mindre Laan til deres Bedrilts Fremme. Mødet endte da med, at man nedsatte et Udvalg, som skulde arbejde paa Dannelsen af en Kreditforening. Fra dette Udvalg, der bestod af Lithograf S o l e m , Me- kanikus L u d v i g O l s e n og Paraplyfabrikant B i e n a u , frem­ kom der intet, som kunde ligne en Indstilling. Der var Stilhed om Sagen, indtil det i Oktober 1866 fra anden Side blev foreslaaet at danne en Kreditforening indenfor selve Foreningen for industrielle Opfindelser. Det var en Tanke, som straks blev slaaet ned. Omtrent ved samme Tid fremsattes et Forslag om uafhængigt af Foreningen at stifte en Kreditforening, hvis Basis skulde være en gennem smaa ugentlige eller maanedlige Bidrag dannet Grundfond med Industribanken som Administrator, saa- ledes at denne Bank gjorde Udlaanene mod Garanti for Dækning af Halvdelen af eventuelle Tab. Dette Grundlag blev drøftet i et Par Møder, uden at der dog tilvejebragtes Enighed. De Udtalelser, som var faldet paa Diskussionsmøderne, gjordes nu til Genstand for en nærmere Overvejelse i Be­ styrelsen, der tilkaldte »flere agtede og i dette bag kyndige