HaandværkerBanken_1917

31 indse, hvorledes Foreningen efter de foreslaaede Regler skulde kunne laa tilstrækkelige Midler at virke med, lige­ som man ikke fattede, hvad det kunde være for Industri­ drivende, der skulde være tjente med saa højst ubetydelige Laan, som det her var Meningen at yde. Næppe helt uden Grund er det sagt, at Haandværkerne dengang mødte denne bureaukratiske Tone overalt. Den forlængst afdøde Hofskræder T h e r k e l s e n har fortalt et Eksempel, hvormed han vilde belyse Bankernes Optræden i hine Tider, naar Haandværkere henvendte sig til dem. Elter Kong L r e d e r i k d e n S y v e n d e s Død havde T h e r k e l ­ s e n havt en meget stor Leverance af Sørgeliberier. Da han skulde have Penge, var man ikke paa det rene med det Spørgsmaal: hvem der skulde betale. Han fik fra auto­ ritativ Side et Bevis for, at Beløbet vilde blive betalt enten af Kong F r e d e r i k s B o eller af Kong C h r i s t i a n d e n N i e n d e eller al Staten. Med dette Dokument gik T h e r k e l s e n op i Nationalbanken, hvor man lod ham vente en Times Tid, inden han stedtes for en ældre Herre, som sad ved et grønt Bord. Den ældre Herre læste Bankens Oktroy op for ham. Det skulde heraf fremgaa, at Banken var stiftet til Bedste for Søfart og Handel, og da han kun var Skræder, kunde han ingen Penge erholde. T h e r k e l s e n , der var gnaven over den lange Ventetid og det negative Resultat, spurgte, om der ikke stod i Oktroyen, at Bankens Leder skulde have Paryk paa. Manden ved det grønne Bord loer op og sagde, at nu blev han kastet paa Porten, hvortil T h e r k e l ­ s e n svarede, at da han havde maattet vente en Time, gik han saa gerne selv. Efterat han var kommen ned paa Ga­ den, mødte han en kendt Sagfører, der straks skaffede ham Pengene. Vi har gengivet denne næsten Holbergske Scene efter Haandværkerforeningens Medlemsblad, som omtalte den