HaandværkerBanken_1917

42 det var en robust Slesvigholstener — »De skal ikke bilde mig ind, at en Mand, der har saa meget at gøre i sin pri­ vate Forretning, hver Dag kan ofre sine bedste Formid­ dagstimer (Kontoret var dengang aabent Kl. 9—2) uden at faa noget for det. Enten lyver De, eller ogsaa stjæler De.« Saa styrtede jeg op paa Kontoret og sagde, at naar Folk kunde falde paa den Slags Ting, fo r la n g t e jeg at faa Løn. Jeg fik 500 Rdlr. om Aaret, men jeg ærgrede mig længe over den Historie«. Ogsaa paa Møderne kunde der være smaa Episoder, som slet ikke var behagelige. »Jeg husker«, fortalte R o t h - MAN, »fra en Generalforsamling paa Østergade i »Kongens Klub«, hvordan et Bestyrelsesmedlem var saa næsvis, at jeg maatte bede Forsamlingen om at hjælpe ham udenfor. Der var flere Hundrede Mennesker, og de gjorde, hvad jeg bad dem om.« Ikke mindst livligt gik det nok til paa Kvartalsmøderne, hvor man i de vanskelige Førsteaar jævnlig bebrejdede Ledelsen, at den havde paabegyndt Forretningerne altfor tidlig, — inden der var det tilstræk­ kelige Grundlag at virke paa. Desværre er den officielle Protokols Referater fra disse Aars Møder meget magre. Beretninger, som kun gaar ud paa, at »Forretningsføreren meddelte det fornødne«, eller at den og den »replicerede«, er jo ikke synderlig oplysende. Kvartalsmøderne ophørte forøvrigt med Udgangen af 1870. Hvor smaa Forholdene end var, kunde Kreditforenin­ gen for Haandværkere og Industridrivende ikke stadig være installeret i Tapetserer og Dekoratør R o t h m a n s Arbejdsværelse. For at man skulde kunne udvide Virk­ somheden, maatte man have længere Kontortid end det Par Timer Lørdag Aften. Hen mod Efteraaret 1868 tilbød Kancelliraad P l o c k r o s s og cand. jur. S k i b s t e d at over­ tage Udførelsen af Kreditforeningens daglige Forretninger