HaandværkerBanken_1917

52 Persiflage over de københavnske Damers Begejstring for de italienske Operister, som gæstede Byen i Christian den Ottendes Tid. Satiren i den muntre Bagatel rækker forøv­ rigt videre end til dette isolerede Fænomen. Den tager i større Almindelighed Sigte paa en gammel national Skøde­ synd, vor overdrevne Beundring for alt, hvad der er frem­ med, — som naar W a r b u r g lader Juliette udbryde: W a r b u r g s Arbejde gik første Gang over det kongelige Teaters Scene i Maj 1843. Fru H e i b e r g havde en stor Sukces deri, og i sine »Intelligensblade« priser J. L. H e i ­ b e r g det lille Lystspil, fordi det »besidder i eminent Grad, hvad Holberg forlanger som den uundgaaeligste Be­ tingelse for god Comedie: Festivitas eller Gayeté.« I Følge »Intelligensblade« havde den ubekendte Forfatter bestemt, at Teaterhonoraret skulde udbetales som Bidrag til det nystiftede Samfund for danske Lære-Anstalters Oprettelse i Slesvig, og at Honoraret fra Boghandleren skulde tilstil­ les Stiftsprovst T r y d e , for at denne efter eget Skøn kunde uddele det blandt Trængende. Dette er Udtryk for to frem­ trædende Træk i W a r b u r g s Personlighed: Hans Patrio­ tisme og den ædle Godgørenhed, som var Slægts-Arv. Ingen anede, at det var Hosekræmmeren paa Højbro­ plads, som havde skrevet den spinkelt elegante Spøg med dens letflydende Vers, ej heller, at han var Forfatteren til en Bomance-Cyklus »Jomfru Kirstin«, der hen paa Efter­ sommeren i 1843 optoges i de Heibergske »Intelligens­ blade«. Selv overfor sine nærmeste bevarede W a r b u r g Anonymiteten gennem mange Aar. Under Mærket »Q« udsendte han i 1865 to politiske Smaaskrifter: »Grublerier Ikke sandt, — det Danske Faar først sin rette Klang og Udtryk ved Et lidet Anstrøg af det Udenlandske.