HaandværkerBanken_1917

66 ken. Sparere udtog et Beløb, som var fire Gange større end den Sum, der gennemsnitlig under normale Forhold blev udtaget i et tilsvarende Tidsrum. Fra enkelte Sider iværksattes en Pressekampagne med stærke Angreb paa Direktionen: Den havde udvist grov Uagtsomhed, den havde vildledt Offentligheden ved at dække over Besvigel- serne, og det var et Udslag af Naivetet, naar den havde ventet, at Fordringen paa S c h m i d t skulde være godt Papir: man kritiserede ligeledes, at Gælden til Kreditforeningen var ordnet som en Art Kassekredit, idet den Sum, som Besvigelserne androg, opførtes under Kassekreditkontoen. Pressekampagnen strakte sig over længere Tid. I mere end tre Maaneder var Kreditforeningen for Haandværkere og Industridrivende fuldstændig lammet i sin Virksomhed. Nogle Aktionærer, der havde tegnet sig efter 1887, solgte deres Aktier paa Børsen og proklamerede, at de gennem Sagsanlæg vilde søge Erstatning for det Tab, som de havde lidt ved Kursfaldet. Det kom virkelig til en Proces. Dens nærmere Omstændigheder er nu uden Interesse. Først i 1897 naaede vedkommende Sag frem for Højesteret, der stadfæstede den indankede Frifindelsesdom. Direktionen blev frifundet for ethvert Erstatningsansvar i denne spe­ cielle Sag; desuden maatte det — hed det i større Almin­ delighed i Præmisserne — bestemt antages, at Direktionen ved sin Regnskabsaffattelse ikke havde havi til Hensigt at vildlede nogen angaaende Foreningens Status. Hvad havde nu Kreditforeningens Ledelse foretaget sig for at dæmme op for hin Aprilstorm i 1894? Ved Hjælp af Midler, som Bestyrelsens Medlemmer rejste paa eget Ansvar (en større Kassekredit i Landmandsbanken), var man i Stand til at møde ethvert Krav selv paa de Dage, da de fleste Penge blev taget ud. Fjerdedagen efter, at den hele Affære var kommen offentlig frem, vedtog Repræsen