HaandværkerBanken_1917

70 tilbage efter Opfordring af selve Direktør R o t h m a n , der erklærede, at den velvillige Stemning, som saa tydeligt havde ytret sig paa Generalforsamlingen, var ham fuldt tilstrækkelig. »Jeg, der jo er oplært som Haandværker«, sagde R o t h m a n , »kan vel nok i de 2 7 Aar, hvori jeg efter mine Medborgeres Valg har beskæftiget mig med Rank­ virksomhed, have fejlet under denne, men aldrig skal jeg glemme Dagen i Dag«. Saaledes forløb den ekstraordinære Generalforsamling, ikke blot uden egentlig Mislyd, men ligefrem med Ova­ tioner for R o t h m a n . Laa der maaske en Antydning af Da­ del i Resolutionens Ord om »Reklagelse over det lidte Tab«, saa tilkendegav man dog samtidig, at man ønskede at yde den administrerende Direktør Oprejsning tor de stærke Presseangreb, som han havde været udsat for. Hen paa Efteraaret, da forskellige Forhold vedrørende S c h m i d t s Ro var Genstand for offentlig Drøftelse, erklærede et af Hovedstadsbladene, at »de mærkelige Herrer, der ved Haandværkerkreditforeningens sidste Generalforsamling bar Direktøren i Guldstol, vil have Lejlighed til at samles endnu en Gang til en Generalforsamling, der næppe bliver saa jubelstemt som den sidste«. Det var et Udtryk tor den Forundring, der raadede i adskillige Kredse over den Maade, hvorpaa Haandværkerne gennemgaaende havde taget denne Sag. Man havde ventet et stort, et larmende Opgør, — og saa skete der ikke andet, end at den ekstra­ ordinære Generalforsamling, som det hed med en elskvær­ dig Overdrivelse, »takkede Direktionen, fordi de 1 6 7 0 0 0 Kroner var forduftede!« De, der var forundrede, havde ikke regnet med den stærke Solidaritetsfølelse indenfor Haandværkerstanden, den varme Interesse for »Rothmans Rank«, »den lille Bank«, »Haandværkernes egen Bank«; de havde heller