HaandværkerBanken_1917

82 K ø h l e r var Foregangsmand paa forskellige Omraa- der. Saaledes var han en af Banebryderne for dansk Tegl­ værksindustri. Men Fremskridtsiveren lod ham ikke tabe Besindigheden. Da man engang antydede, at Frederiks- holm paa et bestemt Omraade ikke syntes at være med i det nyeste Fremskridt, sagde han lunt og stille: »Nej, Fre- deriksholm er ikke altid fulgt med Tiden, — Gudskelov!« V i l h e l m K ø h l e r holdt nok af at vrage og vælge. Han havde lvøhlernes store, stoute Skikkelse. Allerede ved sit Ydre vandt han Myndighed. Dertil føjede sig den sikre Fasthed i hans Væsen. Under alle Situationer beva­ rede han sin Ro. V i l h e l m K ø h l e r var ikke meget talende, maaske snarest en ordknap Mand, i hvert Fald ikke lysten efter at høre sig selv tale. Under de trælse Forhandlinger i Lockoutaaret 1899 kunde kan sidde Time etter Time som Tilhører og saa pludselig sige et Par logisk klare Ord, der virkede forløsende. Der var over hans Person den samme støtte Vederhæftighed som over hans Gerning. Og med alt det var han en overmaade elskværdig Mand. Det var ikke just den glatte ydre Elskværdighed, skønt han ogsaa var »behagelig« at omgaas — gamle N. A n d e r s e n sagde, at Samarbejdet med ham, selv under vanskelige Forhold, blev en Adspredelse —, men det var Hjærtets ridderlige Godhed, den harmoniske Forening af usvigeligt Retsind og Kærlighed til Mennesker. Med saa fremragende Egenskaber maatte der følge en Række Hverv, som i udpræget Grad var Tillidshverv. Det var en selvfølgelig Sag, at V i l h e l m K ø h l e r blev Formand for Teglværksforeningen af 1893, der stiftedes paa hans Initiativ. I Murerlauget blev han Voldgiftsmand, Repræsen­ tant og i 1890 Bisidder; efter S. P. BECKMANNS Død valgtes han til Laugets Oldermand (1895—1900). Han gik i Spid­ sen, da det gjaldt om at faa Mestrene i en Del nærstaaende