545378280

PLANLÆGNINGSTEMA: BYENS 3. OG 4. DIMENSION Byprofilen

et nyt vartegn i byens profil. Et tegn på fremskridt. Værkets placering i Sydhavnen gav ikke anledning til bekymring om visuelle konflikter med byens tårne (eller miljømæs­ sige konflikter med nærliggende boligkvarterer). De senere elværker, kraftværker og forbrændingsanlæg er blevet opført langs med Øresundskysten og p ræ ­ ger ikke bybilledet set “indefra”, men nok set ude fra Sundet. Også en række fabriksanlæg har m arkeret sig i byens profil med silo­ er og and re tekniske anlæg. Fabrik­ kernes placering er i overensstem­ melse med planlægningen fra en tid, hvor man ikke underlagdc det for byens erhvervsliv nødvendige byggeri æstetiske vu rderinger i re­ lation til byprofilen. Nye projekter Den enkelte bygherres ønske om at kunne opføre markante bygværker må i det moderne storbysamfund afstemmes med en bredere opfat­ telse af, hvad d e r også på langt sigt tjener almene interesser. Ønsket om arbejdspladser til byens bor­ gere og ansvaret for den historiske arv, som byen repræsenterer, kan komme i konflikt med hinanden. Kommuneplanen fastlægger de rammer, inden for hvilke denne konflikt løses. Der bør derfor udformes kommu­ neplanmæssige retningslinier for, hvor og på hvilke vilkår der må bygges i højden. Disse retningslini­ er skal udformes ud fra såvel over­ o rdnede hensyn i form af topogra­ fi, by- og bygningsstruktur, som lokale forudsætninger. Der skal i kommuneplanen udpeges om rå­ der, hvor byggeri i større højde end den allerede eksisterende ikke vil være ønskelig, og områder, hvor højere byggeri kan realiseres på næ rm ere angivne vilkår. De aktuelle projekter for byggerier på Langelinie og på Fisketorvet er eksempler på højt byggeri, der som landemæ rker m arkerer henholds­ vis indsejlingen nordfra og indkør­ slen sydfra til byen. En lignende markering kan motiveres, hvor Ørestaden krydser bane- og motor­ vejsforbindelsen til Sverige.

Byens profil er som begreb en sam­ menfatning af byens 3. dimension, bygningernes højde. Men byens profil er også et udsagn om byens historie og som sådant et billede af den 4. dimension, tiden. De høje bygninger som præger byprofilen er således udtryk for både byens 3. og 4. dimension. Byens tårne Københavns historiske byområder fremstår som en velbevaret tæt byg­ ningsmasse prydet a fe n række markante tårne, d e r tegner en sær­ lig byprofil a f historisk interesse. Hvert tårn har sin mening og m ar­ kerer et særligt sted i byen. T årne­ ne er byens landemæ rker og var­ tegn. I takt med den voksende for­ ståelse for byprofilens betydning er også opmærksomheden om nye byggeriers højde blevet skærpet. Et højhusbyggeri i de historiske bydele er således nu utænkeligt. Nyere højhusbyggerier Denne kritiske holdning til højhus- byggeri er im idlertid a f re t ny dato. Adskillige byggerier fra 1960’erne og 1970’crne opfattes nu som umo­ tiverede b rud med den byggeskik, der tidligere havde præget byens byggeaktivitet. Den nyere tids tårne i form a f hoteller og kontorhuse bi­ drager kun undtagelsesvis positivt til byens profil. Det store boligbyggeri på Bellahøj vidner imidlertid om, at der også med højhusbyggeri kan tilføres byen nye kvaliteter. Punkthusene er smukt g ruppe ret og markerer byen**højeste bakke. Både udsigten fra husene og udsigten til husene har kvaliteter, som kan danne for­ billede for eventuelle fremtidige højhusbyggerier i København. Tekniske anlæg Hverken boligbyggeriets eller kon­ torbyggeriets funktion betinger i sig selv en høj bygningskonstruk­ tion. Det gør derimod adskillige tekniske anlæg, som er nødvendige for, at storbyen kan fungere som ramme om menneskers dagligliv. Da H.C. Ørsted Værket blev opført i 1920’crne, blev det betragtet som

■N' ■

*.

, V

-;w iuw >

O -.

■ iAirfi i ? 'føiw&si' -'• .

'.i'.*«?.-.

—

L f: •

" \ "■■

m UDVALGTE HØJHUSLOKALISERINGER

26